fbpx
Kvarterer
TOURRETTES-SUR-LOUP & VENCE I SYDFRANKRIG

Tekst: Adam Schnack

Tourrettes-sur-Loup udstråler middelalderlige stemninger i den charmerende landsby, med historiske data helt tilbage til det 15. århundrede. Byen er beliggende på toppen af et klippeområde, der med sin ægthed står som en stolt trone i den franske Riviera. Den ideelle beliggenhed mellem bjerge og Middelhavet, bidrager til et enestående landskab. Landsbyen er beriget med et væld af originalarkitektur, der pryder middelalderbyens små gader og stræder. En oprigtig følelse af storhed opleves ved byens imponerende slot fra det 15. århundrede, der er samlingspunktet for byens festlige arrangementer. I byens centrum er der marked hver onsdag, hvor friske oliven, olivenolie og tapanade, lækre franske oste og andre lokale specialiteter kan nydes. Der bydes velkommen fra de to porte placeret på hver sit hjørne af torvet. Et fortryllende eventyr begynder ved disse porte, hvor utallige af ufortalte mysterier og hemmeligheder lever og ånder her. Smagfuldt restaureret facader i de ældgamle hvidstens huse med udsigt over landskabets betagende og oprindelige terræn, beriger området med en blanding af middelalderstemning og et smukt naturrigt miljø. Det er sjældent man oplever så fint et sted, der fortryller en på så elegant vis. En fornemmelse af riddere og pavens ædle ord og befalinger, vandrer gennem bymurene, imens byliv og storslået natur vidner om en landsby der sprudler af historie. Den eminente beliggenhed på en bjergtop med udsigt til Middelhavet og i kort afstand til de prominente byer såsom Vence, Nice, Cannes, Marseille, Monaco og grænsen til Italien, udgør rammen for dette unikke område.

 

Det fantastiske terræn giver mulighed for cykelture i bjergene, skisportssteder og fabelagtige vandrer/hiking ruter. Tæt ved landsbyen er der en mindre vingård, Le Domaine St Joseph, hvor der produceres lokal vin fra distriktet, der tilbyder visit ligesom en fabrik kan besøges, der producerer parfume. Her tilbydes produktion af sin helt egen unikke duft. Tourrettes-sur-Loup er desuden kendt for blomsten ‘The Violet’, en lille blomst af kærlighed. Så yndig og så fin, at der hvert år afholdes konkurrence for den flotteste og skønneste blomst af sorten Victoria, der i øvrigt repræsenteres som ingrediens i parfumerne på det lokale parfumeri, La Bastide aux Violettes.

 

Tourrettes-sur-Loup byder samtidig på udsøgt gastronomi med både Michelin-restaurant og lokale anerkendte spisesteder, der med sin intime stemning og inspirerende madkundskaber giver besøgende såvel som lokale mulighed for at nyde eksemplarisk gastronomi. I Vence, blot 5 km derfra, findes samtidig et væld af restauranter, der tilbyder lokale specialiteter. Både på det lokale fredagsmarked og som delikate serveringer på byens mange restaurationer. Caféer serverer ægte fransk kaffe med udsigt til torvet, hvor små boder med lokalproduceret friske råvarer, kan købes og nydes efter behag. Vence er fyldt med disse små torve og mindre delikatessebutikker. Friskbagte brød og baguettes, modne frugter og grønt og ny fanget fisk, er en selvfølge for byens indbyggere og besøgende der nyder at komme hér. Både på grund af byens historie og inspirerende små gader og stræder, og samtidig de gastronomiske muligheder, der har sat standarden for hvad der forventes.

 

Jeg er enormt betaget og imponeret af det her område, blandt andet fordi mulighederne er så mange – samtidig med det smukke naturrige og fascinerende landskab byerne er omringet af. Hér får man to skønne verdener i èn samlet vidunderlig tilstedeværelse. Den middelalderlige stemning og historiernes inspirerende fortællinger, skaber så eventyrlig en oplevelse, at man bliver grebet af det forførende virvar af et eventyr man befinder sig i. Lige her, hvor Nice og Middelhavet ligger i periferien, blot 15 km fra Tourrettes-sur-Loup. Et enestående sted med en enestående beliggenhed.