fbpx
Arkitektur & Kvarterer
DRONNINGENS TVÆRGADE

For mange vil Dronningens Tværgade nok mest af alt fremstå som en gennemkørselsvej mellem Bredgade, Store Kongensgade og Borgergade i retning af Kongens Have, men den er mere end det. Netop Dronningens Tværgade samler på en fin måde hele denne del af København og forbinder den gamle Frederiksstaden med den skønne Kongens Have. Specielt om sommeren er der en livlig trafik af alle typer mennesker her. Hotel Phønix har stået stolt på hjørnet til Bredgade i en menneskealder, den velestimerede vinhandler har fyldt kælderen ud med vidunderlige oplevelser i årtier, og i den senere tid er der kommet en del hyggelige restauranter og barer i gaden. Men det er vel egentlig ikke specielt handelslivet – og slet ikke nattelivet – som skaber gadens særlige stemning. Det er følelsen af fremdrift og bevægelighed, og ikke mindst at der her er alverdens forskellige slags mennesker – alle på vej. Dronningens Tværgade er også beriget ved sin meget elegante arkitektur, der tillader lejligheder i alle størrelser. Enkelte steder er gadens oprindelige baghuse bevaret som skønne kulturskatte, der vidner om en driftig by i en rivende udvikling.

 

Fra urtehave til fornemt boligkvarter

Den store brand, der hærgede København i 1795, forårsagede, at tusindvis af mennesker blev hjemløse. Nogle bygninger kunne genopbygges, men størstedelen af de medtagne bygninger skulle nedrives. Nye områder blev udmatrikuleret, hvilket blandt andet gjorde sig gældende for det i dag meget mondæne område mellem Kongens Have og Store Kongensgade. Christian VII udstykkede en anseelig del af Rosenborg Have, så at der kunne opføres eksklusive lejlighedsbyggerier til det københavnske borgerskab. Således blev stregerne sat med Kronprinsessegade, Adelgade og Borgergade, som alle løber parallelt med hinanden, centralt brudt af den majestætiske Dronningens Tværgade, der kobler Bredgade med Kongens Have – Odd Fellow Palæet med Rosenborg.

Tidens toneangivende arkitekter blev hyret som rådgivere for de magtfulde bygherrer, der i et kapløb med tiden opførte det ene fashionable byggeri efter det andet. Eksempelvis er de seks ejendomme tættest på Kongens Have opført af bygmester Bloms Enke og Sønner, som nøje blev udvalgt til at formgive bygningsværker, som byen kunne være stolt af. De seks bygninger udgør tilsammen udmundingen af Dronningens Tværgade mod Kronprinsessegade, hvilket tydeligt kan spores i deres korresponderende arkitektoniske stil, der i tråd med tidens klassicistiske formsprog udmærker sig som faneførende eksponent for en arkitektonisk enkelhed, der siden hen er blevet ikonisk for København.

Dronningens Tværgade har alle dage været regnet for en af de ypperste og bedst beliggende adresser i København. Gadens mange palæer, brydningen igennem Indre By og gadens sublime treetagers patricierhuse, opført i perioden 1793-1800, er alle skoleeksempler på tidens fashionable arkitektoniske formsprog, der behændigt mestrede bevægelsen fra barokken til klassicismen. Der hersker en særlig international stemning i denne gade. Skellet mellem folket, de borgerlige og de kongelige bliver brudt op her. Gaden er da også opkaldt efter dronning Sophie Amalie (1628-1685), der var gift med Frederik III (1609-1670).

Den klassicistiske arkitektur er altoverskyggende i gadebilledet. Måske derfor minder netop dette sted mig så meget om Paris. Lige linjer, symmetri og en ærefuld korrespondance i bygningernes facader – kun brudt af Kay Fisker, C.F. Møller og Svenn Eske Kristensens moderne boligbyggeri rundt om den plads, hvor Adelgade skærer igennem. I øvrigt meget symbolsk, at arkitekternes oprindelige inspiration til byggeriet var den magiske Place des Vosges i Paris, hvor alle fire sider rundt om pladsen er inddelt i enkelthuse med hver sit afvalmede tag. Deres ambitiøse projekt blev dog aldrig realiseret, men det færdige resultat kan såvel arkitekterne som København alligevel være ganske stolte af.