Tekst: Adam Schnack

Kvæsthuskvarteret er et af de områder i København, hvor der historisk er sket en rivende udvikling. Og sådan er det stadig. Området omkring Toldboden og Sankt Annæ Plads er ved at gennemgå en renæssance indledt af opførelsen af Københavns spektakulære skuespilhus på Kvæsthusbroen, tegnet af arkitekterne Lene Tranberg og Ole Lundgaard. Også den nærliggende Sankt Annæ Plads, hvis åbne rum midt i byen – en skøn rekreativ zone, der yndefuldt giver plads til byens pulserende liv – er ved et blive omskabt til en endnu større grøn oase. Livet i Stræderne findes på en eller anden mærkelig måde ikke tilsvarende andre steder i byen. Her er en skøn stemning af afslappet ekstravagance. I Store Strandstræde ligger tjekkede interiør-, sko- og tøjbutikker – naturligvis forbeholdt byens overklasse – hyggelige og ikke mindst tjekkede kaffebarer og en international summen i gaden. Jeg holder selv meget af at sidde og betragte livet i Store Strandstræde, skråne ind igennem Lille Strandstræde med de gamle tattoo-shops og værtshuse og krydse over Sankt Annæ Plads, der i sin smukkeste form fortæller et eventyr om en velkomponeret herskabelig arkitektur, hvor de rekreative byrum ikke kunne blive elegante nok. De mennesker, som bor i denne bydel, er meget bevidste om, at det netop er her, de bor. Der er ingen tvivl om, at det at bo i disse stræder betyder noget andet end at bo i centrum af København.

ET SKØNT MIKS AF BORGERHUSE, BINDINGSVÆRKSHUSE OG STORE PALÆEJENDOMME

Dette område formår kompromisløst at placere sig selv som et fornemt eksempel på den store europæiske arkitektur fra det 17. og 18. århundrede forenet med moderne interaktion med byrummet.

Bydelen er beriget med fornemme og særdeles smukke palæer og borgerhuse, hvis fundering stammer tilbage fra Christian IV’s tid. Noget særligt ved disse gader er også, at der er temmelig mange private boliger, hvilket er med til skabe kvarterets hyggelige atmosfære.

En gåtur i nærområdet fører en igennem nogle af Københavns ypperste arkitektoniske værker, lige fra Sankt Annæ Plads, auraen omkring Garnisonskirken til de finurlige og skæve baghusbygninger, der strækker sig fra de lange smalle grundstykker, som munder ud i Nyhavn. Disse gader er omsværmet af byens liv og emmer af arkitekturhistoriske mesterværker.

LILLE OG STORE STRANDSTRÆDE 

Både Lille og Store Strandstræde er, hvad man måske ikke skulle tro, langt ældre end det omkringliggende kvarter. Området ved Kongens Nytorv, Nyhavn og nord mod Frederiksstaden så ganske anderledes ud før Christian V’s tid. Det prægtige Kongens Nytorv – med sin majestætiske rytterstatue udført af den franske billedhugger Abraham César l’Amoureux (1688) i midten – blev begyndelsen til en helt ny bydel i København, og i dag er kun godt en tredjedel af disse gamle gader bevaret.

Anlæggelsen af Nyhavn i 1671, hvor man begyndte udgravningsarbejdet af den 400 meter lange kanal, var på bekostning af størstedelen af de to stræder, der tidligere havde krydset Nyhavnsområdet og fortsatte helt op til der, hvor Magasin du Nord ligger i dag.

Området mellem Nyhavn og Sankt Annæ Plads bestod i lange tider fortrinsvis af de 35 ejendomme, der stadig den dag i dag er beliggende i Nyhavns kanalgade. Matriklerne var smalle mod havnen, men havde et yderst omfattende bagvedliggende labyrintisk net af private frodige haver, pakhuse og staldbygninger, som delvis er bevaret i dag.

I gadens sydlige ende, mod Nyhavn, ligger en anden fin klassicistisk ejendom opført i 1835. Huset er tegnet af arkitekt og murermester Johann Heinrich Lütthans (1783-1852) og repræsenterer tidens arkitektoniske formsprog. En stil baseret på symmetri og balance i såvel den bygningsmæssige komposition som i de dekorative elementer på facaden. Bygherrens baggrund som murermester afspejler sig i den smukke refendfugede kælder- og stueetage, mens den øvrige del af facaden er glatpudset. En elegant og tidstypisk kontrast, der på forunderlig vis skaber dybde og udstrækning.

Dette kvarters historie går flere hundrede år tilbage i tiden, og livet her har alle dage været livligt. Det er det stadig – omend kvarteret synes at få karakter af at blive finere og finere gennem tiden. Første store skub i den retning var velsagtens opførelsen af Frederiksstaden, og i nyere tid er de mange eksklusive butikker og hyggelige restauranter i bydelen med til at skabe en speciel stemning af noget internationalt – på samme tid enormt hyggeligt og distancerende. I hvert fald er der ingen tvivl om, at de mennesker, som dagligt færdes i disse stræder, ser ud til at synes virkelig godt om det, og kvarteret er forbundet med en særlig indforstået atmosfære.