fbpx
Arkitektur & Kvarterer
HOLMEN

Livet på Holmen synes umiddelbart at være livligt og ungt. Kreative institutioner som Arkitektskolen, Rytmisk Musikkonservatorium, Filmskolen og Teaterskolen ligger side om side med multihaller, kunstudstillingshaller og medievirksomheder. Her cykler man rundt – selv turisterne cykler rundt. Stemningen er, at alle her tænker, at de kender til et sted i byen, som er hemmeligt for københavnerne på den anden side af kanalen. Om eftermiddagen tager hele området en drastisk forvandling. Alt imens de studerende og de kreative fra kunstudstillingerne og medievirksomhederne cykler hjem til deres små lejligheder i den anden ende af byen, krydses deres veje ved bomporten med Holmens velhavende beboere, der er på vej hjem fra advokatkontorerne, bankerne og revisionsvirksomhederne. De fleste bor i nyopførte etagebyggerier, i mellemstore lejligheder – oftest med altan og skøn udsigt over stedets fredede bygninger, som oprindelig har tjent helt andre og mindre romantiske funktioner, end de gør i dag. Holmen er i dag en eksklusiv enklave forbeholdt landets rige, men også et sted, der trods bom og høje boligpriser åbner op hver morgen og byder alle udefra velkommen for så om aftenen, som en østers, at lukke i igen. På det største område er der intet handelsliv. Ingen butikker. Ingen caféer og restauranter. Til gengæld får du her et kontrastfuldt liv, lysten til at udvikle og gå på opdagelse. Lyst til at skabe noget nyt, at kigge ud mod horisonten og lyst til at udleve drømmen om at bo på en husbåd.

Fra flådestation til luksuriøst boligkvarter

Lige siden Holmen blev grundlagt sidst i 1600-tallet, har stedet haft sin egen aura – sit eget væsen, der på en eller anden måde altid har været hinsides resten af København. Først som landets største arbejdsplads, hvor straffefanger og arbejdsmænd knoklede under slaveagtige vilkår med opbygningen af kvarteret, siden som mere eller mindre lukket militært område og i dag som en by i byen, der nyder godt af de ekstraordinært smukke bygninger, som overalt pryder bydelen. Meget symbolsk er der stadig bevaret en bom, som adskiller Holmen fra Christianshavn, og nærmest ironisk er den placeret lige på grænsen til Christiania. Naturligvis blot for at holde biltrafikken ude, så kvarteret ikke bliver en gennemkørselsvej til Operaen, men grænsen står mejslet i granit.

”Hvor er der dog smukt og afvekslende; Øer og Holme med dejlige Træer og Buske, adskilt af Kanaler, der minder os om et hollandsk Landskab, det hele indrammet af den skønne, gamle Vold. Og ved at se Bygningerne forbavses man over den arkitektoniske Finhed, særligt i de ældste, og i de fleste af de nyeste Bygninger, hvor man med smaa Midler i Arbejds- og Magasinbygningerne har skabt et saa harmonisk Billede. Det er intet Under, at Arkitekter, Malere og alle andre, der har Øjet aabent for Naturskønhed og Arkitektur, glæde sig over den Skat vi ejer i Orlogsværftet og håbe, at det må blive bevaret til senere Slægter.”
(Kommandør T.A. Topsøe-Jensen, 1924).

I Københavns absolutte topliga af eftertragtede boligområder finder vi Holmen, der historisk set har været hjemsted for Danmarks største flådestation. Og ikke uden grund. Med sin strategiske beliggenhed mellem Nord- og Østersøen var dette farvand mellem København og Amager et særdeles travlt gennemsejlingssted. Landets konger gjorde igennem flere hundrede år mangt og meget for at cementere deres enevældige magt, og løbende blev et kolossalt område omkring Holmen en stadig mere massiv base for forsvaret, i særlig grad marinen. Christian IV slog endegyldigt Holmens betydning fast som militært anlæg, da han i begyndelsen af 1600-tallet anlagde Tøjhuskomplekset.

Opførelsen af Holmen var også hårdt arbejde for de indsatte straffefanger, som i deres ansigts sved blev beordret til at flytte mudder fra de omkringliggende kanaler og derved medvirke til, at Holmen i dag består af fem forbundne øer, der fra nord er navngivet Nyholm, Dokøen, Frederiksholm, Arsenaløen og Christiansholm. Det manuelle arbejde begyndte tilbage i 1690, og først mere end hundrede år efter blev skovl og hakke erstattet af hestedrevne værktøjer. I alt blev det til mere end 700.000 m2 nyt land. Seks kilometer havnekaj og 400 bygninger blev opført i en periode på over tre århundreder, og i godt to hundrede år var Holmen Danmarks største arbejdsplads. Idealforestillingen om en militær by blev styret af ubegrænsede midler og en evig stræben efter at være den fuldbyrdede manifestation af kontrol, magt og storhed.

Landets førende arkitekter har til alle tider stået bag Holmens byggerier, og store dele af den oprindelige bygningsmasse bevares i dag som fredede nationalskatte. Forsvaret er godt nok for længst flyttet til andre egne af landet (1993), så bygningerne anvendes nu til andre formål, eksempelvis har Arkitektskolen, Filmskolen og Teaterskolen fået til huse her, omend et af de mest storslåede byggerier på Holmen – og vel sagtens også et af det mest debatterede – formodentligt er Operaen, der siden 2005 har forlænget den tværgående akse (Amalienborgaksen) i Frederik V’s prestigeprojekt Frederiksstaden fra 1749.

Langs med Takkelloftgraven, der ligger øst for Operaen, er de gamle ikoniske magasinbygninger på hver 140 meter beliggende, midt imellem Frederiksholm og Dokøen. Søndre og Nordre Magasinbygning blev opført, da Christian VII sad på tronen, og virkede i en lang årrække som hovedmagasin for flåden og for skibenes takkelage (udstyr som bomme, master, tovværk m.v.). Dette mesterlige bygningsværk blev tegnet af den navnkundige hollandsk fødte arkitekt Philip de Lange (1704-1766), der ud over sine mange monumentale bygningsværker på Holmen, bl.a. Hovedvagten (1745) og Frederiks Bastion (1746), også har formgivet det smukke palæ på Gl. Strand 48 (1751), som i dag huser Kunstforeningen, og Fyrtårnet i Skagen (1747). De oprindelige bygninger fra 1772 blev opført i to etager, men siden hen er der bygget en etage til, og i dag er de ombygget til mondæne rækkehuse i tre plan. Alt udført i eksklusive materialer og i dyb respekt for Philip de Langes oprindelige arkitektoniske udtryk.

Disse stilfulde og sjældent veltegnede bygninger, der alle har direkte udgang til private haver, som ligger i direkte forbindelse med kajen til den lille kanal, der adskiller Frederiksholm fra Dokøen, hvor Operaen er beliggende, udtrykker fornemt kvarterets ypperlige kvaliteter. Et kontrasternes sted. Et sted, hvor nyt giver modspil til nogle af Københavns ældste bygningsværker. Overalt dukker der smukke arkitektoniske perler op. Alle steder synes man at kunne finde en reference til et flere hundrede år gammelt København, der nærmest råber i vinden for at fortælle sine fortællinger om en forgangen tid.

Holmen fortjener, at man giver sig tid. Stedet fortjener, at vi alle lige en gang imellem stopper op og nyder, hvor vildt det hele er her. Dette er vel nok det mest tilbagetrukne kvarter i København, som altid vil bestå, i skønhed, udstrækning og livsglæde.

Jeg kan ikke komme i tanke om andre steder i Danmark, hvor kontrasterne synes så store. Jeg kan nok heller ikke udpege nogen steder, hvor det er lige så interessant at gå på opdagelse. Alle skal gøre sig selv den tjeneste en varm sommerdag at prøve på at fare vild på Holmen. Cykle eller gå rundt ad de små stikveje langs de kilometerlange kajstrækninger, pakhusene, rundt om de gamle militæranlæg, de mange værkstedsbygninger, barakker, kanonbådsskure og bastioner. Flere hundrede år gamle militær- og industribygninger står side om side med topmoderne nybyggeri, hvor det mest interessante er udviklet i rammerne af de gamle bygninger. Vel et af de fineste eksempler på dette er udviklingen af det enorme Torpedobådsværft på Frederiksholm, som oprindelig blev opført i 1954.

Det er tegnestuen Vandkunsten, som har tegnet i alt 67 lejligheder i den industrielle betonhal fra 1952. Indtil de nuværende lejligheder stod klar i 2003, fungerede hallen i årtier som produktionssted for motortorpedobåde. Den måler 160 meter i længden, 33 meter i bredden og 17 meter i højden. En mægtig bygning, konstrueret omkring nogle massive bærende stålkonstruktioner og med et stort bassin i midten, hvorfra man søsatte bådene i takt med, at de var klar til at sejle ud mod nye horisonter.

Der er ikke meget efterladt af den gamle torpedohal – i store træk står kun de synlige betonsøjler og dragerne, som holder konstruktionen sammen, intakt. Alligevel er man ikke i tvivl om stedets ånd og historie. Det er i excellent grad lykkedes at skabe et lejlighedskompleks, som fint lægger sig i tråd med den oprindelige industrielle stemning, der historisk tegner billedet af Holmen. Arkitekturen er stram og moderne. Stærk og kompromisløs – og samtidig rækkes en varm hånd ud og byder én velkommen. Her hersker en skøn, ja nærmest lidenskabelig stemning af åbenhed og imødekommenhed. Et arkitektonisk mesterværk i verdensklasse, som på samme tid tillader det åbne og det lukkede rum. Der er så uendelig mange skønne steder på Holmen, som alle fortjener at blive fremhævet. To vidunderlige leverum er blevet portrætteret i et forsøg på at understrege områdets markante arkitektur, der i hovedtræk har samme reference, men i sine enkeltheder er vidt forskellige.

 

At drømme sig ud mod nye horisonter 

Holmen er også kendt for sine mange husbåde – og det er ikke uden grund. Med mere end seks kilometer kajanlæg og en historie som militærets største flådestation kan man vel næppe finde et mere oplagt sted at tøjre sin husbåd eller sit skib fast. Alle steder, hvor det tillades, at man slår tøjringspælene i bolværket, ligger der husbåde og skibe, der hver især bringer et fantastisk liv til stedet.

En af de skønneste ting i livet er at drømme – at lade tankerne få lov til at optage plads i en anden verden – en verden, der måske er mulig, måske er den ikke. Men i drømmen er tanken mulig, og tanken får liv – den bliver udfoldet, og den kan inspirere os i Livet. Ting, der ikke andre steder er mulige, bliver mulige her. Det er vigtigt at give plads til drømmene – og nogle gange er det mere livsbekræftende end noget andet at trække sine drømme ind i livet og gøre dem virkelige. Hvor mange har ikke haft drømmen om det skønne liv på en husbåd? Éns helt egen villa på vandet. Udsigten. Lyset. Lydene fra vinden i masterne. Miljøet langs kajen. Nærheden til natur og kultur på samme tid.

Variationen af husbåde er næsten lige så stor som antallet, og fælles for dem alle er, at de er fortællingen om et levende sted. Alle synes de at have hver sin historie, og mange af dem er særdeles flot passet på og bærer tydeligt præg af at være elsket igennem årtier. Men der er tydeligvis også altid en opgave for den raske på en husbåd. Det er, som om de ikke må blive for perfekte – måske ligesom Livet. I den virkelige verden er det også sjældent, at det perfekte er perfekt. Her er der altid noget, man kan gøre. Der er altid et element af noget uafsluttet, noget, som står tilbage med en længsel efter opmærksomhed.

At bo på en husbåd er en livsstil. Men en husbåd kan også blot være et rekreativt sted. Langs bolværkerne på Holmen får man i medgift udsigt til det smukkeste af København. Her kan man sidde på dækket og betragte livet langs kajen, i himlen over havet og så langt øjet rækker på den anden side.