Tekst: Adam Schnack

Slottet i Kounice er beliggende i hjertet af den lille charmerende handelsby Kounice i Nymburk distriktet i det historiske Central Bohemian Region i Tjekkiet, blot 40 kilometer øst for Tjekkiets betagende hovedstad, Prag. Kounice har i dag 1.405 indbyggere. Grundet den optimale infrastruktur og den korte afstand til Prag, er Kounice et område i udvikling for såvel ejendomsmarkedet som landsbyens rekreative puls. På den baggrund er priserne på ejendommene i opadgående kurs.

Historien om slottet i Kounice

Slottet er et enestående stykke arkitektur og har en årelang og eventyrlig historie. Landsbyen er iblandt de ældste i den Central Bohemian Region og dateres helt tilbage til 3000 før Kristus, hvilket fornemmes ved områdets historiske arkæologiske fund. Den første omtale af Kounice var tilbage i 1257. Konstruktionen af en renæssance borg fra 1554 og det omkringliggende land placerer sig som grundlaget for ejendommen. Omkring 1621 blev borgen købt og ombygget til et stort repræsentativt vinslot af Jan Rudolt Trcka af Lipa, der er en af de rigeste noble mænd i den Central Bohemian Region ligesom hans kone Maria Magdalene også kommer fra en nobel familie (Lobkowich). Maria Magdalene døde i 1631 og deres søn Adam Erdman Trcka arvede stedet.

Den dokumenterede historie fortæller om konklaven mellem Albrecht von Wallenstein (Valdstejn) og Saxon warlord Marshal Armin, der bidrog til den historiske og politiske udvikling i Centraleuropa, og fandt sted på slottet d. 30.11.1631. Det var begyndelsen på Wallenstein forræderiet.

Albrecht von Wallenstein blev i den tid tilbudt bopæl på slottet. Han var en Bohemian militærleder og politiker, som tilbød hans service og en hær på 30.000 til 100.000 mænd i 30 års krigen (1618-1648), til Det tysk-romerske Riges kejser, Ferdinand ll. Han blev den højest kommanderende af ’the armies of the Habsburg Monarchy’ og en frontfigur i 30 års krigen.

I 1634, på kejserens kommando, Wallenstein og Grev Adam Erdman Tracka, blev dømt skyldig i hovedkonspirationen i ’the Habsburg conspiracy’ med døden til følge. Ejendommen blev overdraget til Adams far, men efter 6 måneder døde han, og ejendommen var midlertidig konfiskeret af Kejser Ferdinand ll og overdraget til hans søn Ferdinand lll (1936), som ejede den i 9 år.

Den 10.02.1645 overdrog Ferdinand lll slottet til Field Marshal Albrecht Gaston Spignolovi Greve af Bruay, som en gave for påskønnelse for mange års tjeneste for den kejserlige familie. Han døde kort tid efter i kampen om Jankova d. 06.03.1645, hvorfor hans kone Klara af Arnberka arvede ejendommen. Ejendommen var i dårlig forfatning på grund af de svenske troppers plyndring. Klara levede ikke i Bohemia, hvorfor hun videregav slottet til hendes søn, Philip, som gave. Klara døde i 1667, hvorefter Philip solgte ejendommen til Grev Ernest Ferdinand Leopold af Suys.

Den nye ejer renoverede og genskabte stedet som sin originale stand. I 1677, 10 år efter, døde greven og overlod ejendommen til hans søn Frantisek Josef Antonin Viktor og udnævnte ham til værge Constantine Romedia Greven af Thun. Den unge Grev Frantisek levede med hans mor Klara Frenceska i slottet. Den 16.04.1680 i Central Bohemia raserede en krig bland bønderne og på den dag kom rebellerne til slottet. De plyndrede landsbyen og forsøgte at angribe slottet og skød officerer og tjenere. Grevindens søn var tvunget til at flygte til Prag og bad Kong Leopold l om hjælp. Han sendte tre kongemilitære regimenter til slottet og rebellerne blev udkæmpet. I 1690 kom den unge Grev de Suys, men døde tidligt de følgende år.

Han forærede ejendommen til hans fætter Romed John, Greve af Thun, i 1693. Med arven af ejendommen fulgte en gæld og derfor solgte han ejendommen til Jan Rudolf, Grev von Morzino for 182.500 Rhenish florins d. 26.03.1693.

Greven af Morzine Jan Rudolf, en militær Marshal af den Preussiske hær og hans kone Eva Konstantin levede på slottet med deres børn indtil deres dages ende. Ejendommen var herefter videregivet til deres børn og forblev i familien og senere videregivet til fem forskellige familiemedlemmer gennem 67 år. Den første greve investerede meget i stedet og forvandlede stedets udstråling og det omkringliggende ved større rekonstruktioner og udvidelser fra 1693 til 1702. Kornkammeret blev bygget, voldgraven blev flyttet og i stedet blev haven etableret. Klokketårnet og to meget kostbare statuer udgjorde indgangen. Morzine Franz Xaver, der var det sidste familiemedlem der ejede slottet, udgjorde de sidste anstrengelser i 1760.

I 1760 blev ejendommen købt af Prinsesse Marie Theresa Anna Felicitas, hertuginde af Savoy og Piemonte, Margravine Saluzska, grevinde Svisonska født prinsesse af Lichtenstein. Hun var enke og levede i Vienna. Hun etablerede i 1761 en skole i Kounice, Vysehorovice og Mochov. I 1762, takket været hende, blev en ny præstegård bygget og i 1763 blev et hospital bygget. Hertuginden havde etableret flere lignende Fonde for de udatte folk.

I 1772, kort før hendes død, videregav hun slottet til Lichtenstein familien. Familien ejede slottet indtil 1918 og det sidste familiemedlem var Jan Marie. De levede ikke permanent på slottet. Slottet fungerede kun som en af deres jagtejendomme og som sommerresidens.

Den anden ejer fra Lichtenstein kom til Kounice i 1781. Landsbyen havde 69 huse. Den 24.03.1805 tog den tredje ejer over, Jan Josef. Han var soldat og igennem hans 30-årige ejerskab så han aldrig Kounice. Han ejede slottet indtil 1836 og hans søn Alois Josef overtog efter ham. Han kom kun til Kounice én gang. Det var d. 09.06.1851, hvor han blot kiggede på slottet og kirketårnet og forlod stedet. I 1848 blev det første kommunalvalg afholdt. Den første borgmester blev valgt, Josef Viktoryn, en lokal underviser. I 1869 blev et posthus etableret, hvor den første postmester var Mr. Josef Dolezal, en købmand og rådmand. Den 06.10.1871 blev landsbyen Kounice en handelsby. På samme tid havde Kounice 1.977 indbyggere og 223 huse, 7 gårde, 5 kroer, 5 butikker og 27 forskellige håndværkere. Gennem 1882 – 1884 blev vejen til Vykan, Cernik og Poricany etableret. I slutningen af århundrede blev adskillige forbindelser etableret: frivillige brandmænd, Baracnika og senere Sokol blev grundlagt samt et kommunalt bibliotek.

Den 17.06.1925 købte repræsentanter af det kommunale gården og dens 365 hektar land i Kounice af kommunen fra Prinsen af Lichtenstein. I 1928 blev dele af slottets bygninger indrettet til den lokale skole. I de næste 40 år havde Kounice 15 butikker, 5 kroer og næsten 30 værksteder.

Kounice//Attraktivt udviklingsprojekt i tæt nærhed til Prag. Ejendommen består af flere bygninger med et historisk slot som omdrejningspunkt. I alt udbydes mere end 10.000 m2 under tag og et potentiale til at bebygge den i alt 56.336 m2 store grund. Der foreligger et forhåndsgodkendt prospekt på udvikling af 52 luksus boligenheder i de nuværende bygninger, retail samt tilhørende assisterende faciliteter. Ejendommen består af en hovedejendom på 5.436 m2, venstre sidefløj på 1.700 m2, højre sidefløj på 2.200 m2 og en sandstensbygning på 752m2. Dertil kan området tænkes yderligere bebygget, og der kan etableres terrasseområder, parkeringspladser, haverum, grønne parkarealer, tennisbaner og andre udenomsarealer. Estimeret markedsværdi for grunden er opgjort til 4.431.847 Euro. For mere information kontakt Ejendomsmægler Adam Schnack.

Et enestående sted med en enestående fortælling.