fbpx
Artikler
CARLSBERG KVARTERET

Tekst: Adam Schnack

Et område med overflod af storslået arkitektoniske perler.

Dette kvarter udmærker sig ved sine smukke ejendomme, der med en alsidighed og et væld af arkitektoniske fornøjeligheder, der notorisk placerer villakvarteret i den absolut øverste hylde. Så tæt på København og centrum. Så stille og roligt. Så fredeligt. Så tæt på grønne områder og parker. Så tæt på alt, hvad der indbefatter et sundt og rart villakvarter. Historiske referencer og et arkitektonisk formsprog, der med den ene mesterarkitekt efter den anden har skabt en oase af kvalitet i et af Hovedstadens kategorisk smukkeste villakvarterer.

I 1800 – og 1900-tallet blev det vidunderlige kvarter beriget med de opførte ikoniske villaer, der i dag står smukt og pryder Carlsberg kvarteret. Kvarteret har fået sit navn efter 160 års bryggerhistorie og er med en transformation fra landbrugsjord til villakvarter, fyldt med historie. Foruden villakvarteret i sig selv ligger Søndermarken, der med sine grønne vidder og flotte høje træer har skabt et dejligt naturmiljø i området. Opdelt af Frederiksberg Slot og Københavns Zoologisk Have mødes Søndermarken med Frederiksberg Have, der vidner, om den skønhed villakvarteret og Carlsberg kvarteret ligger sig op ad.

Det er sjældent disse ejendomme udbydes til salg og bør med al rimelighed karakteriseres som det rene liebhaveri. Uomtvisteligt liebhaveri. Storslået arkitektur. En grøn oase fyldt med arkitektonisk finesse og gammel beplantning med rødder tilbage til 1800 – og 1900-tallet.