Tekst: Adam Schnack
Det arkitektoniske udtryk i København er øjensynligt meget forskelligt fra området til område, men særlige kvarterer skiller sig bemærkelsesværdigt ud. Frederiksstaden har budt på kulturelle og arkitekturhistoriske ambitioner, siden bydelens etablering i midten af 1700-tallet. Det majestætiske område har stræbet efter øverste arkitektoniske hylde, hvilket har ført til den mesterlige udførelse der nydes af københavnerne selv, danske turister såvel som udenlandske turister. Det er altid betagende med en cykeltur igennem København, for så at ende i Frederiksstaden og være omgivet af mesterligt udførte bygningsværker, hvor stemningen emmer af ædelhed og ægthed.
Arkitekturen i området er enestående, hvor særligt rokokostilen herskede i 1730-1750’erne, hvor Nicolai Eigtved prægede den danske rokoko. Eigtved var periodens mest dominerende arkitekt og havde til opgave at bygge Frederiksstaden, opkaldt efter kongen. Bydelen er et mindre kvarter i København og strækker sig indenfor rammerne af Bredgades østlige side, Toldbodgade, Esplanaden og den nordlige side af Sankt Annæ Plads. Bydelen var tiltænkt at være et fornemt boligkvarter for de velhavende.
Rokoko opstod oprindeligt i Frankrig, hvor selve ordet rokoko stammer fra ”Rocaille”, der betyder musling. Den korte periode har betydet, at der ikke blev opført særlig mange bygninger i rokokostilen. De bygninger der blev opført, er til gengæld kendetegnet for sin ekstraordinære høje kvalitet. Der lå et enormt arbejde bag rokokostilen, hvor udsmykningerne på bygningerne ikke blev påsat efterfølgende, men derimod skåret ud af bygningskonstruktionen, hvilket giver et forfinet udtryk. Et enormt arbejde med en exceptionelt flot udførelse, der på majestætisk vis tiltrækker turister fra nær og fjern. Et beundringsværdigt område – et område Danmark og København kan være stolte af. Det er stadigvæk den dag i dag, et område og en arkitekturhistorisk periode der henvender sig til det velhavende folk og må uden tvivl betegnes som det ypperste liebhaveri – liebhaverboliger for velhavere.