Frygt, grådighed og misundelse. Få emner kan få følelserne i kog som boligmarkedet

Boligmarkedet øger skellene mellem ejere og lejere, land og by. Det udfordrer samfundskontrakten, synet på hjemmet og idealerne om det gode liv

Lad os tage et kig på to huse, der er til salg for tiden: Det ene er en "smuk og indflytningsklar" murermestervilla på 152 kvadratmeter. Grunden er solrig, køkken-alrummet er stort og indbydende, og værelserne er "lækre". 

Det samme gælder det andet hus, en nyrenoveret murermestervilla på 162 kvadratmeter. Den har opvarmede parketgulve, vestvendt terrasse, to børneværelser og et stort køkken-alrum. Villaen ligger blot en gåtur fra bymidten.

Lyder boligerne ens? Ja, nok. Der er bare én væsentlig forskel: Prisen.

Det ene hus koster 12.250.000 kroner. Det andet hus koster 1.295.000 kroner. Altså cirka en tiendedel.

Årsagen? Det første hus ligger i Vanløse i København, det andet ligger i Nakskov på Lolland.

På boligmarkedet er grøfterne mellem by og land, ejere og lejere kun blevet dybere i den seneste årrække. I København er priserne på himmelflugt. I mange landkommuner står de stille.

Og det former menneskers liv og muligheder, siger Rikke Skovgaard Nielsen, sociolog og seniorforsker ved institut for byggeri, by og miljø på Aalborg Universitet.

Hun beskriver boligmarkedet som en stige. Hvis man har købt en ejerlejlighed i København eller Aarhus for nogle år siden, kan man sandsynligvis sælge den med en stor skattefri fortjeneste i dag. Pludselig har man råd til en dyr villa med plads til bil, børn og hund i en forstad. Man kravler op ad stigen. Og sådan kan det fortsætte.

Imens sidder andre fast på det nederste trin, for eksempel fordi de valgte...