fbpx
Presse
EUROMAN / LIEBHAVERMÆGLER ADAM SCHNACK: ”FORBLØFFENDE MANGE UNGE HAR RÅD TIL BOLIGER TIL PLUS 10 MILLIONER”

Adam Schnack gik fra at skære laks i en fiskebutik til at sælge nogle af landets dyreste boliger.

At vi er trådt inden for på et ejendomsmæglerkontor er ikke til at se. Her er ingen salgsopstillinger med flosker om gennemførte boliger i unikke omgivelser. End ikke et 'til salg' skilt.

Til gengæld har lejligheden høje lillamalede paneler, John Kørner-maleri på væggen, sildeparket på gulvet og Marmorkirken som nabo.

39-årige Adam Schnack har altid interesseret sig for det luksuriøse. Ikke mindst for at sælge varer, der henvender sig til et købestærkt publikum med hang til den gode, dyre smag.

Kvalitet i topklasse gennemsyrer hans karriere. Som det gjorde det, da han stod i spidsen for cateringvirksomheden Il Buon Gusto og nu, hvor han er gået selvstændig som ejendomsmægler, hvor han udelukkende sælger liebhaverboliger.