Godt nytår derude!

Som sagt drog vi hos Schnack på studietur til Berlin i sidste uge. Vi er godt hjemme igen, og på kontoret er der travlt med at gennemføre årets første handler og med at gøre materiale klar på alle de spændende ejendomme, vi netop har fået til salg, og som vi glæder os til at vise jer.

Tilbage i Berlin gik vi byen tynd. Og vi besøgte et sted, vi med vores største anbefalinger vil dele med jer: ’Reichsbahnbunkeren’. Kender du den? Vi gjorde ikke, men stedet gør indtryk på én!

Reichsbahnbunkeren

Den enorme, overjordiske bunker blev bygget på Reinhardtstraße i Mitte. Den tætte nærhed til floden Spree gjorde, at det var umuligt at grave i den fugtige, sandede jord og bygge den under jorden. Arkitekten var Karl Bonatz, og planlægningen og byggeriet blev superviseret af Albert Speer, Hitlers ’rustningsminister’. Bunkeren var tiltænkt som et civilt tilflugtssted for passagerer på den nærliggende togstation ved Friedrichstraße. Den overjordiske bunker er bygget i flere etager, og den kunne rumme flere tusinde civile ved luftangreb. I 1942 står bunkeren færdig og bygget af tvangsarbejdere, står den nu som et lukket jernarmeret betonmonument med to meter tykke mure og et næsten fire meter tykt loft.

I 1945 bliver bunkeren overtaget af Den Røde Hær, som bruger bygningen som fængsel til krigsfanger. I 1957 og i tredive år frem bliver bunkeren brugt til lager for frugt fra troperne, da den holder en perfekt, kølig temperatur – og de lokale kalder den for ’Bananbunkeren’.
Tyskland genforenes, og bygningen bliver statsejet. I 1990’erne besættes bygningen og bliver brugt til techno- og fetishfester, og bunkeren får ry af at være verdens hårdeste club. Til info er der ingen elektricitet, ingen vand og ingen toiletter i bygningen længere, og ej heller et ventilationsanlæg – så festerne slutter, når stearinlysene er brændt ned og ilten i luften er brugt op.

I 2003 køber kunstsamlerne Christian og Karen Boros bunkeren. De vil bruge bygningen til at udstille deres private kunstsamling. Arkitekten Jens Casper bliver hyret til at stå for omdannelsen til kunstgalleri. Casper dekonstruerer bunkerens rumforløb, og han forbinder 161 små, klaustrofobiske rum og skaber atrier, dobbelt- og trippelthøje rum og understreger kontrast mellem små, snævre rum og store, høje rum, som giver plads til store kunstgenstande. Ombygningen tog flere år, og det primære arbejde bestod i at skabe åbninger i vægge og lofter og skære i den stålarmerede beton med diamantsave. 150 kubikmeter beton blev fjernet via et hul i det næsten fire meter tykke loft.

Boros samlingen viser moderne kunst i de 2500 kvm nænsomt renoverede betonbunker – og der er adgang til stedet sammen med en guide. Ture kan bestilles via www.sammlung-boros.de

Arkitekten Jens Casper har, udover at stå for omdannelsen fra bunker til galleri, ligeledes stået for design og opførelsen af Christian og Karen Boros’ private lejlighed, som er bygget som en ekstra etage ovenpå bunkeren. Lejligheden har vi kun set på billeder, men den ser fuldstændig fantastisk ud med sin rå beton og fine detaljer i røget eg. I modsætning til underboen, Bunkeren, åbner lejligheden med store vinduespartier op mod byen og omgivelserne – og repræsenterer en lys, luftig og skøn åbenhed ud mod den omgivende by og himmelen.

Se Christian og Karen Boros’ private lejlighed her