Tekst: Adam Schnack

Så længe jeg husker, har jeg været interesseret i arkitektur, boliger og ikke mindst historierne i og omkring dem. Jeg glædes ved at lytte til et steds fortællinger, og jeg bliver let berørt af den arkitektoniske æstetisk, som jeg omgives af. Jeg elsker at blive overrasket. Jeg elsker at lade steder tale deres eget sprog, og jeg gør alt, hvad jeg kan, for at opfange et steds skjulte signaler. Af samme årsag cykler jeg også altid rundt i byen, hvis ikke jeg går. Jeg fornøjes ved at cykle stille af sted ad de små veje frem for altid at suse målorienteret fra sted til sted. Vejen dertil er så ofte mere spændende end det, man kommer frem til, så hvorfor ikke nyde den. En slags pause i dagen, hvor Livet kan blive inspireret, og ens æstetiske horisont kan blive udvidet.

Vi ved det alle, at så snart vi lige løfter blikket fra fortovet og tillader os selv at dvæle en smule ved de gamle smukke facader, de øjeblikkelige bygninger eller bare menneskerne omkring os, så oplever vi noget nyt. Nuancer byder sig til, og vores perception af verden bliver ganske enkelt mere raffineret. Vi dannes af vores iagttagelser, og vores refleksive tilstedeværelse sætter Livet i perspektiv.