Eltangvej 61, 6000 Kolding
OM BOLIGEN
Eltanggaard. Historisk ejendom i Kolding med spor mere end 450 år tilbage i tiden. Mulighed for egen fremragende jagt, skovdrift, liberalt erhverv og bolig. Hér kan de fleste boligdrømme blive til virkelighed – og tilmed i de smukkest tænkelige omgivelser. I alt 2.321 etagemeter fordelt over fire bygninger, henholdsvis hovedhus med tre tilhørende længer. Hovedhuset består som en nyligt ekstremt grundigt gennemrenoveret proprietærgård, der oprindeligt blev opført i 1787. Hovedhusets 638 m2 benyttes i dag til liberalt erhverv, og kan naturligt tænkes som de skønneste rammer for en komplet bolig.
I stueetagen kan gårdens oprindelige store stuer en suite, spisesal og store køkken alrum let genetableres og 1. salens mange værelser kan indrettes som små eksklusive suiter og lounges til stedets beboere og deres gæster. Mulighederne er utallige og der bydes de bedste rammer for den ultimative bolig til den pladskrævende familie, virksomhed eller boligfællesskab. De tre sideliggende længer fordeler henholdsvis 554 m2 i meget charmerende staldbygning opført i 1876, 428 m2 i lade opført i 1968, 646 m2 i moderne lade opført i 2000 og lille tilstødende depot/teknikrum på 55 m2 opført i 2001. Et majestætisk sted, der med sin arkitektoniske storhed forenet med sin funktionelle kapacitet og sin natursmukke beliggenhed virkelig tilbyder noget særligt.
Trekantsområdet er et erhvervsmæssigt vækstcentrum der geografisk placerer sig mellem Vejle Fjord, Kolding Fjor og Lillebælt, med Vejle, Fredericia og Kolding som de mest betydningsfulde byer. Et udviklingsområde, der på tværs af bymæssige funktioner, industrier og erhverv bliver mere og mere betydningsfuldt, og derfor kan det også være særlig attraktivt at placere sine virksomhedsfaciliteter netop hér.
For yderligere information eller en fremvisning af ejendommen kontakt venligst Adam Schnack på telefon +45 26 23 42 23 eller e-mail adam@adamschnack.dk
KONTAKT
ADAM SCHNACK
M: +45 2623 4223
ADAM@ADAMSCHNACK.DK