fbpx
Kvarterer
NORDKYSTEN & TISVILDELEJE

Nordkysten er fyldt med autentiske havnebyer, der på hver sin måde bidrager til en yderst charmerende kyststrækning. Langs Den Danske Riviera står de maritime havne og skønne sandstrande i kø for at blive besøgt – ikke fordi de ikke er vant til at få besøg – men fordi de i den grad indbyder med charme og fortjener et visit. Om det så er et livslangt visit eller blot for en kort stund når kroppen og sindet fortjener en pause fra bylivets impulsive liv, formår Nordkysten at få dine skuldre til at falde ned. På en helt særlig facon, er der skabt det ene vidunderlige levested efter det andet, der på forskellig vis fylder sjælen med glæde og smil. En unik kyststrækning tæt på Københavns livlige miljø. Et væld af natur, der varierer på kønneste og fagreste vis. De stejle kyststrækninger, børnevenlige strande og hyggelige havne, byer og små fiskerleje i skøn forenelse med kulturhistoriske oplevelser, kulturarv og festlige arrangementer, der samler lokale såvel som besøgende til stemningsfulde aftenener på badestranden, havnen eller i bymidtens lokale omdrejningspunkt.

 

Tisvildeleje byder på strandhoteller og sommerhuse

Tisvildeleje er uden tvivl en af de mest elegante kystdestinationer, der så fint og på så fornem vis besidder alt hvad hverdagen begærer. En badeby og et gammelt fiskerleje, samlet i én nydelig tilstedeværelse, der med en afbalanceret synergi kulminerer i en enestående by. Tisvildeleje er bare forrygende. Det er sjældent man får fornemmelsen af, at tiden ikke længere eksisterer. Hér har man evig tid. Evig tid til at beundre alt det smukke man befinder sig i. Natur, strand, vand og hav med et virvar af forskellige arkitektoniske bygningsværker, der alle giver én lyst til at høre historien bag. Et gammelt fiskerhus, et bindingsværk med små tilhørende konstruktioner, de nyopførte træhuse og gamle aldrende hjem og gårde der udstråler så meget visdom at kun fantasien sætter grænser. En spadseretur ned gennem byen, giver lyst til at gå ruten igen. Husene inspirer på ny og på hver sin måde fortryller hvert et hjem med sin egen ægthed og skønhed. I byen er der plads til alle – alle der ønsker at bo med havudsigt i første række til vandet, eller på en skråning som Taarbæk og Hollywood, men i maritime Tisvildeleje. Kan det virkelig være sandt? Tisvildelejes skrånede og kurvede terræn, har skabt et enestående landskab, hvor det ene vidunderlige hus står som skabt til byen og hver især fortæller den ene mere forunderlige historie efter den anden. Oppe ad de skånede grunde med udsigt over Hesselø Bugt mod Kattegat, møder skoven Tisvildeleje. Eventyrlige huse, nye som gamle, står som arkitektoniske perler på række mod skovens livlige tilstedevær fyldt med et mangfoldigt dyrerige. Små dådyr i let galop mod eventyr i den flotteste natur, på vejen mod Tibirke Bakker.

 

Tibirke Bakker

Tibirke Bakker er velsagtens et af de mest imponerende sommerhusområder i Danmark. Tilbagetrukket fra by og liv, som en naturlig del af skov og dyrenes habitat. Hér er der garanti for ro, fred og et fascinerende dyreliv. En varierende skovbund der skaber et billedskønt spil langs skovens yndefulde terræn, store Piletræer med flere hundrede års erfaring i at skabe fabelagtige omgivelser og stemning, står som beroligende fanebærer for Tibirke Bakker.

 

Nordkysten – et ferieparadis

Langs kysten ligger hyggelige sommerhusområder på snor, der har skabt en af de mest bemærkelsesværdige kyststrækninger vi har og som Danmark i den grad bør være stolte af. Man forstår godt, at folk valfarter til kysten når hverdagens travle stunder skal tilsidesættes til fordel for afkobling og velvære. Fra Hornbæk og Hornbæk Strand til Dronningmølle og dens betagende sommerhuse, videre til Gilleleje og den maritime havn og hyggelige by der byder på lækre fisk og er fyldt med charme. Videre til idylliske Rågeleje og Vejby Strand, der står som højeste punkt på Nordkysten og tilbage til Tisvildeleje og Lilleleje for enden. Et magisk ferieparadis, hvor generationer bevarer de idylliske sommerhuse i egne rækker eller giver dem videre til De der ønsker at fortsætte den stolte tradition det er, at eje et sådant sted hvor man kan nyde livet og sit otium. Vi er vilde med Nordkysten – vilde med den ære det er at være en del af Tisvildeleje og resten af Nordsjællands stolte Riviera.