Tekst: Adam Schnack
Denne del af Frederiksberg har alle dage været omdrejningspunktet for den kulturelle elite – i alle henseender. Alt fra kendte skuespillere, udødelige forfattere, digtere og kunstnere har boet her – og gør det stadig. Et folkeligt og kreativt liv, som naturligt har dannet grundlaget for nogle af byens livligste steder. En spadseretur ned ad Frederiksberg Allé efterlader ingen tvivl om, at der her hersker en stemning af noget særligt. De smukke træer langs alléen, de brede fortove og stadig flere steder med hyggelige udendørsserveringer virker intuitivt dragende. Man får lyst til at holde sig i bevægelse for at se længere oppe ad vejen samtidig med, at man gerne vil sætte sig og betragte det stille liv. Unge kvinder med barnevogn, ældre med stok, hattedamerne blander sig med unge piger i lårkorte nederdele, børnefamilier med store vaffelis og nik over fadøllene møder én hele vejen. Om sommeren er tilstrømningen enorm ved alle steder med udendørsservering, og om aftenen strømmer folk i kø til de små lokale teatre, som har huseret på Frederiksberg Allé i årtier. Jeg elsker Frederiksberg Allé for dens fredfyldte stemning af et ekstravagant liv, hvor intet mangler – selv tid er der nok af her. Men efter at have dvælet lidt i solen med min Campari-Soda med økologisk citron, så savner jeg måske, at stedets internationale stemning også gav sig til udtryk i et mere pluralistisk miks af mennesker. Det er, som om alle på tværs af generationer er af samme grundstof. Den bløde hat er skiftet ud med et par stramme shorts eller en kort nederdel, men nederdelen er stadig plisseret og shortsene er stadig med pressefolder.
Fornem grand axe
Det står uden for enhver tvivl, at Frederiksberg i dag er beriget af en grandios byplanlægning og utallige arkitektoniske mesterværker i international klasse. Området mellem Frederiksberg Runddel og Vesterbro var projekteret med Frederiksberg Allé i centrum, som den storslåede grand axe. Gaden hed oprindeligt Den nye Kongevej, og strakte sig fra Sankt Thomas Plads til slotshaven.
Frederiksberg Allé blev grundlagt umiddelbart efter, at Frederik IV havde opført sit sommerslot i det nuværende Frederiksberg Have, og var forbeholdt de kongelige og deres inderkreds. Da alléen blev opført i 1701, var den lukket af i den østlige ende med en stor gitterport. Kun de indviede, der havde fået lov at opføre deres landsteder ud til alléen, fik udleveret nøgle til porten. Først i 1862 nedlagde man jernporten, som i dag står ved hjørnet af Roskildevej og Pile Allé (indgangen til Søndermarken). Frederiksberg Allé gennemlevede i hastig fart en eksplosiv udvikling og tiltrak et stort antal velhavere, som gerne ville identificere sig med det kongelige miljø. Den ene klassicistiske palæejendom efter den anden blev opført, og alléens parisiske boulevardstemning er lige siden blevet ikonisk for Frederiksberg, endda for hele hovedstadsområdet.
På begge sider af den snorlige allé er der plantet to rækker af lindetræer, beskåret som kandelabre, og for enden står Frederik VI stolt i bronze ved indgangen til Frederiksberg Have. Aksen fra Sankt Thomas Allé over rundelen forlænges, så langt øjet rækker, bag kongen – meget symbolsk for Frederik VI, som på mange måder var en mere imødekommende konge end hans forgængere.
Gaden emmer af borgerlig velstand – det samme gør de fleste af de imponerende etageejendomme, som er opført her.
Kochsvej
Tilbage i 1811 købte slotsgartner J.F. Koch det jordstykke, der i dag udgør Kochsvej, af renteskriver Leis, og året efter hans død anlagde sønnen F.J. Koch et handelsgartneri på arealet mod Vesterbrogade. Først i 1898 blev grunden solgt til murermester P. Christensen med en klausul om, at der måtte opføres høj bebyggelse. Således kom det til at gå, at den nuværende Kochsvej blev anlagt med prægtige villaer mod vest og de fornemme etagebyggerier mod øst.
Gadens etagebyggeri er siden hen blevet ikonisk for Frederiksberg og nævnes ofte i de sammenhænge, hvor kommunens fortræffelige arkitektur og fine byggestil skal fremhæves. De fleste af gadens etagebyggerier er opført af murermester og bygherre Johs. Zehngraff i engelsk klassicistisk stil med rig brug af karnapper, altaner og dekorative elementer på facaderne. Med en sjælden grad af æstetisk sans formår han at tilføre vejen udstrækning og fornemmelsen af luft og plads – plads til datidens borgerlige dyder, hvis arkitektoniske raffinement i dag tilfører kvarteret en ædel beskaffenhed.
Asgårdsvej
Frederiksberg Allé og Kochsvej er ikoniske for denne del af Frederiksberg, og mange forbinder disse veje med noget helt særligt. Og ikke uden grund. Færre kender til den vidunderlige Asgårdsvej, som er en lille blind vej mellem Kochsvej og Frydendalsvej, der begge er forbindelsesveje til Vesterbro. Asgårdsvej blev aldrig ført igennem til Vesterbrogade, hvilket helt sikkert har været med til at gøre den betragteligt mindre trafikeret, idet det udelukkende er vejens beboere, som færdes hér, men også at gøre den mere hemmelig for sine omgivelser. Der sker noget særligt, når man drejer ned i denne stille tilbagetrukne lomme Det er, som om tiden står stille – måske så vi bedre kan betragte de ikoniske ”konditorvillaer”, som blev opført af murermester Johannes Balthazar Zehngraff (1788-1873) i perioden 1894-95 langs vejens østside (nr. 5-19), eller den betagende Asgård (1857) i nr. 4, der oprindeligt blev opført som indkvarteringssted for kunstnere til koncertpavillonen Odeon på hjørnet af Asgårdsvej og Frederiksberg Allé. I dag er den trelængede gård omdannet til lejligheder, men ejendommen fortæller en vidunderlig historie om et sceneri bag kulissen, som jeg så utrolig gerne ville have været tilskuer til.
Asgårdsvej er ganske enkelt bare et skønt sted – ubetinget ét af de bedste på Frederiksberg. I mange år ønskede jeg mig selv at bo på denne vej, og jeg håber at alle, der bor her, føler sig heldige og hver eneste dag nyder dette særlige privilegium.