Vesterled 50 , 8600 Silkeborg
SOLD
ABOUT THE ESTATE
Skøn familievilla på 310 etagemeter (BBR: 219 m²) beliggende attraktivt for enden af en stille villavej, hvor Sydbyen forsvinder bag én, og den 1.169 m² store grund flyder sammen med skoven.
Åndehullerne er lige uden for døren, f.eks. en hyggelig slentretur i skoven eller ved søerne, hvor det er noget nær umuligt ikke at blive ét med naturen. På 2-3 minutter til fods ad stien er man ved Almind Sø og Aggerholm Søbad, der byder på sand mellem træerne og tæerne på den lille lavvandede strand, der er velegnet til børn. Dette er blot én af nærmest et hav af søer tæt på i det smukke område – ofte kendt som Silkeborgsøerne.
Villaens store, grønne have inviterer til leg for børn og legesyge voksne – og har rigelig tumleplads også til de helt små. Terrassen byder sig indbydende til, når de lune sommeraftener skal tilbringes under åben himmel i familiens skød eller venners selskab med aftensmad og lækkerier på grillen. På altanen på første sal er der god plads til hyggestunder og ydermere en skøn udsigt over have, skov og sø.
Villaen er opført i 1949 i murmesterens formsprog og siden gennemgribende renoveret til et hyggeligt hjem med flot lys, en usædvanlig god rumfordeling og optimal udnyttelse af hver eneste kvadratmeter.
I stueplan er der hyggeligt badeværelse, to gode værelser og nyere funktionelt køkken i forlængelse med rummelig spisestue og smuk buet stue med udgang til den store villahave.
Førstesalen er indrettet med tre store værelser, hvor det tredje værelse er en afdeling for sig selv med walk-in-closet og udgang til den store altan. Herudover badeværelse.
Underetagen byder på 2 veldisponerede rum, vaskefaciliteter og god opbevaringsplads. Til huset er der også to carporte og skure.
Denne villa henvender sig ikke mindst til familien, der ønsker at leve naturskønt i symbiose med lys, luft og skiftende årstider – og på samme tid være tæt på byen, skoler, daginstitutioner, sportsaktiviteter og alt, hvad den store familie ellers måtte ønske sig i hverdagen.
| BUY PRICE | SOLD |
| OWNERSHIP EXPENDITURE /MO | SOLD |
| RESIDENTIAL AREA | 219 m2 |
| GROUND AREA | 1169 m2 |
| ROOMS | 7 |
| ENERGY MARKING | C |
| ESTATE TYPE | VILLA |
| YEAR OF CONSTRUCTION / REBUILT | 1949 / 2008 |