fbpx
Play Pause
SOLD

Slåenvej 2 , 6854 Henne

SOLD

ABOUT THE ESTATE

Midt i det bølgende, kuperede landskab finder man 154 (BBR) veldisponerede kvadratmeter i tre plan, der opfylder selv de smukkeste sommerhusdrømme. Et pragtfuldt beliggende hus opført i 2023, let løftet på en klit, der giver en legitim følelse af at være en smule hævet over andre.

Med ganske få minutters gang til shopping og byens sommerpuls den ene vej og strand og vand den anden, er dette et helt særligt fritidshus og tilflugtssted. Intet er overladt til tilfældighederne. Hver en detalje er nøje udført med fokus på æstetik, kvalitet og den ultimative oplevelse af ro og velvære.

Boligen er elegant komponeret med en gennemført sans for æstetik og fornemt flow mellem rummene. Husets bankende hjerte er det eksklusive Hanstholm snedkerkøkken, hvor håndværk, design og funktionalitet smelter perfekt sammen. Her er scenen sat for både hverdagsluksus og weekendmiddage ved spisebordet med naturen som kulisse i de store vinduespartier.

Netop vinduer er et gennemgående tema. Opholdsarealerne suger sol og lys til sig gennem de mange glaspartier og ovenlysvinduer, der generøst inviterer natur og himmel indenfor.

Naturen og udsigten får man også i store mængder på de to balkoner på første sal og terrasser rundt om huset. De skønne terrassemiljøer tilbyder ren forkælelse med udespa, udendørs sauna og rigelig plads til grillhygge og aftensmad til familie og venner under åben himmel. Nederste plan rummer garage til én bil.

Få minutter væk venter den charmerende, brede sandstrand og bølger, der inviterer til en dukkert fra morgen til aften. Her kan man bade, dase eller kaste sig ud i f.eks. kite- og windsurfing.

Helt tæt på er også toppen af dansk gastronomi på Henne Kirkeby Kro med 2 Michelinstjerner og flere glimrende restauranter, caféer, brasserie, creperie, ishus, spe­ci­al­bu­tik­ker og gallerier, hvor man kan nyde lo­kal­mil­jø­et. Er man til den slags, findes golfbane indenfor rimelig rækkevidde. 

 Kort sagt: En sjælden mulighed til dig, der ønsker et fristed ud over det sædvanlige.

INFORMATION ABOUT THE ESTATE
BUY PRICE SOLD
OWNERSHIP EXPENDITURE /MO SOLD
RESIDENTIAL AREA 154 m2
GROUND AREA 1428 m2
ROOMS 6
ENERGY MARKING
ESTATE TYPE FRITIDSBOLIG
YEAR OF CONSTRUCTION / REBUILT 2023
CONTACT PERSON

TOBIAS BAGGE

ANSVARLIG FOR AARHUS AFDELINGEN, EJENDOMSMÆGLER MDE


+45 2284 4223

TOBIAS@ADAMSCHNACK.DK