Nordre Skovgyde 145, 5370 Mesinge
52.000.000 DKK
ABOUT THE ESTATE
Enkesædet Stenagergård, hvilket enestående sted. Beliggende nær toppen af områdets kuperede landskab på en naturskøn halvø med jord i første række til Dalby Bugt og med udsigt til det verdenskendte Stutteri Ask. På de 151 hektar jord er der skabt enestående jagtforhold, kultiveret et sjældent smukt og naturrigt landskab med park, engarealer og landbrug. Herfra kan man sejle jorden rundt, og herfra kan man rejse ud i verden velvidende, at man altid kan glæde sig over at komme hjem til sit eget rige.
Dette sted er fyldt med historier om en forgangen tid, fyldt med næsten adelig herskabelighed og fyldt med kærlighed til et af landets smukkest bevarede naturområder. Og ikke uden grund, for dette er ikke et hvilket som helst enkesæde. Det er så absolut et af de fineste, for i dette eventyr var stedet ikke blot for enker, men også opført til repræsentative formål. Og sådan har stedet været en fortælling om noget ud over det sædvanlige, lige siden de første kampesten blev lagt til gårdens fundament i 1868. Et historisk monument i landskabet og et levende og velbevaret eventyr, der handler om storhed, magt og kærlighed.
Og det gør det stadig her. Måske mindre magt end storhed, og ganske sikkert mere kærlighed end storhed. Om end stedet virker både stort og magtfuldt.
Ejendommen fordeler sig på adskillige bygninger, hvor de centrale kampestenslænger og det elegante klassicistiske hovedhus definerer ejendommens bygningsmæssige kerne. Her er omkringliggende park, tre sammenhængende søer, engområder, landbrugsjord – endda egen kystlinje, egen lille ø og søbred. Stenagergård er ikke uden grund en stolt bygning i det nordfynske landskab. Det er da også uhyre sjældent, at sådan et sted kommer til salg, hvis man da overhovedet kan finde anledning til at sammenligne med noget som helst andet.
Hovedbygningen på Stenagergård rummer mere end 800 etagemeter (BBR: 400 m² beboelse, 220 m² kælder og 220 m² tagetage). De 400 m² bolig er fordelt på flere herskabelige stuer med fyldningsdøre, høje paneler og massive trægulve, værelser og opholdsrum, hvor lysindfaldet, loftshøjden og udsigten konstant minder én om de særlige omgivelser, som ejendommen byder på. De omkringliggende udbygninger fordeler mere end 1.700 m².
15 minutter fra Kerteminde, som er kendt for sin hyggelige havn, restauranter, caféer, Great Northern golfbane og nogle af Danmarks smukkeste badestrande. Odense centrum nås på blot 30 minutter, hvilket gør det muligt at kombinere det landlige herregårdsliv med byens puls og kultur.
| BUY PRICE | 52.000.000 DKK |
| OWNERSHIP EXPENDITURE /MO | 11.820 DKK |
| RESIDENTIAL AREA | 400 m2 |
| GROUND AREA | 1501633 m2 |
| ROOMS | 14 |
| ENERGY MARKING | E |
| ESTATE TYPE | LANDEJENDOM |
| YEAR OF CONSTRUCTION / REBUILT | 1868 |
TOBIAS BAGGE
ANSVARLIG FOR AARHUS AFDELINGEN, EJENDOMSMÆGLER MDE