Højskolevej 14, st., 2960 Rungsted Kyst
SOLD
ABOUT THE ESTATE
Veldisponeret ejerlejlighed i to plan på i alt 248 tinglyste m² (BBR: 220 m²) med tilhørende privat P-plads, 28 m² garage og egen private have. Exceptionel gennemført, elegant og velafbalanceret. Et levested af særlige dimensioner, forførende og dramatisk. Dette er ganske enkelt et hjem ud over det sædvanlige. Mere end en bolig. Alt andet end ordinært og i sandhed ægte luksus. Jo, den er god nok. På kontoret er vi i hvert fald alle enige om, at dette sted er både hjerteligt og vidunderligt.
Historien suser i væggene, som har stået her siden 1896, endda har ejendommen skrevet sig ind i adskillige lokalhistoriske skrifter. Men det er ikke kun derfor, at huset i dag står stolt og prægtigt. For sådan er det opdraget. Og ikke uden grund. Ikke uden højt til loftet og ikke uden et væld af vidunderlige detaljer i alt fra husets smukt formgivet facade, træværk og tårn til lejlighedens elegante aptering, i alt fra paneler, fritliggende spær, høje fyldningspaneler, smukke gulve til den nyligt implementeret ypperlige moderne boligkomfort. Alt er tænkt igennem, og der, hvor det ser ud som om, at der ikke er lavet noget de seneste hundrede år, har man også været forbi med rekonstruktion af husets originale detaljer, som blandt andet ses i de smukt buede træværksarbejder ved indgangen til det fine køkkenalrum.
Badeværelser og køkken funkler i sin pragt, mens husets højloftede stuer fyldes med det smukkeste lysindfald fra de store vinduer og terrassedøre ud til den smukt anlagte villahave. En ægte villahave. Sådan en med frugttræer, roser og stauder med alverdens personligheder. Her er det planterne der er omgrænset af velplaceret terrasseområder og ikke omvendt, og her inviteres enhver til at mærke sanseligheden i sit sind. Det er bare at sætte sig, hvor som helst. På en bænk under æbletræet, oppe i æbletræet, på græsplænen eller inde i rosenbedet. Alle steder her vil fortælle dig en historie, som du sikkert ikke har hørt før, men som du sikkert aldrig vil glemme. Det samme gælder alle de store vægge i lejligheden, alle de smukke gamle bjælker, der holder på husets form og alle de små skævheder rundt om, der for det hele til at balancere.
Det eneste du skal er at lytte godt efter, og det vil måske tage lidt tid inden lyden fra din hjertebanken stilner af, så du kan få alle fortællingens detaljer med.
| BUY PRICE | SOLD |
| OWNERSHIP EXPENDITURE /MO | SOLD |
| RESIDENTIAL AREA | 220 m2 |
| ROOMS | 6 |
| ENERGY MARKING | E |
| ESTATE TYPE | EJERLEJLIGHED |
| YEAR OF CONSTRUCTION / REBUILT | 1896 / 1932 |