Frederiksgade 9, 2 th, 1265 København K

223 M2
6 VÆRELSER

18.500.000 DKK

OM BOLIGEN


Et af Frederiksstadens eventyr fra en tid, hvor detaljen var en ædel hjørnesten i ethvert fint hjem. Dette er en enestående smuk herskabslejlighed på 223 m2 (BBR: heraf 58 m2 erhverv) i første parket til den ikoniske Marmorkirke. Ejendommen er opført i 1885 og repræsenterer uden nåde tidens absolut smukke arkitekturhistorieske arv, hvor imponerende detaljer i interiør, stuklofter og sildebensparket forenes med fine rumligheder. Lejligheden er klassisk opdelt med højloftede stuer orienteret mod kirken og den dragende passage mellem Bredgade og Store Kongensgade. Lejlighedens elegante interiør er over tid gennemgribende renoveret af de nuværende ejere som i absolut kompromisløshed har formået at fremkalde og genskabe de smukkeste detaljer fra ejendommens oprindelse. Et sjældent smukt resultat, og en gerning der vidner om en poetisk og utrættelig glæde over de ædle håndværksmæssige traditioner. Lejligheden står i dag som en stolt reference til datidens arkitektoniske kulturarv, og byder op til at en kommende ejer tager stafetten videre, og gør lejligheden til sin egen.

Lejligheden står indflytningsklar i en fin balance mellem det klassiske og det funktionelle. Indretning: Fra entréen er der henholdsvis adgang til kontor/soveværelse og til biblioteket og opholdsstuen en suite – begge orienteret mod syd med Marmorkirken som foranliggende scenetæppe. Igennem en fire fløjet sprossedør med glas går det videre en suite til lejlighedens imponerende spisestue. Ad fordelingsgang yderligere to værelser med forbindings dør, orienteret mod lukket gårdrum, funktionelt indrettet køkkenalrum og to badeværelser – det ene med jacuzzi og det andet med brus / dampsauna.

Denne lejlighed henvender sig til det pladskrævende par eller mindre familie, der ønsker at bo stille trukket tilbage i hjertet af Frederiksstaden – lige på siden af aksen mellem Frederikskirke og operaen, i synsafstand til Metroen og i gåafstand til byens naturskønne grønne områder, indkøb og fine parkeringsmuligheder lige foran døren. Til lejligheden medfølger stort privat kælderrum. En lejlighed i særklasse, i ånd, i stemning og i beliggenhed!

KONTANT
18.500.000 DKK
EJERUDGIFT/MD
8.423
BOLIGAREAL M2
223
VÆRELSER
6
EJENDOMSTYPE
EJERLEJLIGHED
Hent salgsmateriale

KONTAKT

ADAM SCHNACK

M: +45 2623 4223

ADAM@ADAMSCHNACK.DK

BLIV KONTAKTET AF ADAM SCHNACK

Tak for din henvendelse - vi kontakter dig hurtigst muligt.

Din henvendelse kunne desværre ikke sendes. Kontakt Adam Schnack på +45 22 20 42 23.

Til top