fbpx

Vestergade 30, 5970 Ærøskøbing

5.500.000 DKK

OM BOLIGEN

Historisk ejendom i hjertet af smukke Ærøskøbing

700 år gamle Ærøskøbing er gennem tiden ofte kærligt blevet kaldt for eventyrbyen, og her i 2024 fremstår Danmarks mindste købstad unægteligt som værende i sin bedste alder og en naturlig ramme om et levende, idyllisk eventyr fuld af små fortællinger.

Byen huser godt og vel 900 indbyggere, men især om sommeren beriges byen af liv og leben fra gæster, der kommer rejsende fra nære og fjerne egne af landet for at besøge den smukke by eller lægge til i lystbådehavnen.

Med Torvet og de omkringliggende små huse som det bankende hjerte, lægger byen gader, stræder og toppede brosten til alt fra markeder, butikker, restauranter, cafeer, vinbarer og øens smålegendariske Ærø Jazzfestival.  

Bogstaveligt talt midt i hjertet finder du Vestergade 30 i en af byens mest idylliske gader.

Her træder du ind i en verden af sjæl og historie i en ganske enestående bolig på 263 m², som på mageløs vis forener moderne komfort med historisk charme.

På den 1.399 m² store grund finder du en vidunderlig, arkitekttegnet sydvestvendt have, der med sine frodige planter, snoede stier og skjulte hyggekroge inviterer til fordybelse og ro,en familiebegivenhed under åben himmel – eller sågar boldspil og anden energisk opførsel fra børn og barnlige voksne.

Alt i boligen er skabt med respekt for de oprindelige detaljer og med en kompromisløs tilgang til kvalitet og håndværk. Man møder gulve belagt med polerede Ølandsfliser og massive planker, døre og gerikter, der er nænsomt udskåret, og håndhuggede bjælker, som stolt bærer på historien. Ejendommen er løbende restaureret siden 1995 og bevaret med kærlighed og omhu, hvilket Kulturstyrelsen fremhæver i sin rapport fra 2014. Et vidnesbyrd om ejendommens særlige fredningsværdi. 

Indendørs byder stueetagen på en indbydende entré med en svungen trappe til førstesalen og indbyggede garderobeskabe. Karnapstuen mod Vestergade giver et malerisk udsyn ned gennem gaden mod færgelejet, færgerne mod Fyn og det blinkende hav i horisonten. Herudover er der en mindre stue/værelse, en stor opholdsstue med udgang til haven og et lyst, åbent køkken/alrum med moderne bekvemmeligheder i smuk forening med husets sjæl. Endelig rummer stueetagen et baggang/bryggers, et spisekammer og et gæstetoilet. 

På førstesalen venter tre rummelige værelser samt et master bedroom, hvor de fritliggende bjælker kommer til sin ret - og et walk-in-closet. Fra kvistens vinduer kan du skimte havets skær, og det store flisebadeværelse tilbyder spa og en rummelig brusekabine med indbygget dampbad. 

Ejendommen byder endvidere på en egen indkørsel, dobbelt carport med tilhørende værksted og en malerisk køreport, der åbner mod gaden. 

En kort gåtur væk finder du en vidunderlig badestrand med historiske, farverige badehuse og derudover byder hele øen på utallige flotte naturoplevelser. For golfentusiaster tilbyder øen en skøn golfbane, som er en oplevelse i sig selv. 

Dette er ikke blot en bolig – det er et hjem, et åndehul og en drøm, der skal opleves for at forstås i sin fulde magi. 

 

OPLYSNINGER OM BOLIGEN
KONTANT 5.500.000 DKK
EJERUDGIFT /MD 2.827 DKK
BOLIGAREAL 263 m2
VÆRELSER 7
ENERGIMÆRKE C
EJENDOMSTYPE VILLA
BYGGEÅR/OMBYGGET 1766 / 1994
HENT SALGSMATERIALE
KONTAKTPERSON

ADAM SCHNACK

ANSVARLIG INDEHAVER, EJENDOMSMÆGLER MDE & CAND.MERC. (PHIL.), SYN & SKØN FOR DANMARKS DOMSTOLE


+45 2623 4223

ADAM@ADAMSCHNACK.DK