fbpx >

Vangedevej 191, 2870 Dyssegård

9.800.000 DKK

OM BOLIGEN

Skøn murermestervilla med pragtfuld have i idyllisk kvarter i Dyssegård.

Med få minutters gang til både byens vibrerende puls og naturens hvilepuls, finder man denne charmerende villa på 215 elegant komponerede etagemeter. Her mangler ganske enkelt intet - både til familien, der drømmer søde boligdrømme og parret, der ønsker sig masser af plads, lys og luft - og en smukt beplantet have i et eftertragtet, roligt villakvarter.

Huset er opført i 1934 i klassisk arkitektur og med fine karaktertræk med tidssvarende stuk og smukke lysindfald. Ejendommen er siden nænsomt renoveret med raffineret forståelse og den fineste respekt for ejendommens oprindelige arkitektoniske formsprog, og fremstår i dag som en moderne villa.

Indretning: Entré til fordelingsgang, hvorfra der er adgang til hele to smukke, stemningsfulde stuer, stort køkken og gæstetoilet. Stuerne er i forlængelse af hinanden og fra spisestuen er der direkte udgang til terrassen. Køkkenet og den store køkkenø inviterer til samling og samtaler, nærvær og hyggeligt fællesskab med madlavning, bageprojekter - alt hvad man kan forestille sig at samles om rundt om øen. 

Første salen er indrettet med 3 skønne værelser. Underetagen byder på yderligere 1 stort veldisponeret rum, et mindre disponibelt rum, bryggers, badeværelse. Herudover garage.

På den store terrasse er der rigeligt plads til det gode liv under åben himmel med grill og gæstfrihed, hverdagens måltider, weekendens middage, fejringer og festligheder. Her kan man sidde med udsigt til den smukke, velholdte have med fuglefløjt, græs, busk, træer og blomster. Den velplejede græsplæne er ideel til ren afslapning, leg for både børn og legesyge voksne og har masser af tumleplads til de helt små. Flere åndehuller, grønne oaser, natur og dyreliv er ikke langt væk. Dyssegårdsparken med legepladser og frodige områder med skov, stier, vilde blomster og masser af græs er få minutters gang væk. Det samme er Utterslev Mose, Storkøbenhavns største parkområde med søer, der kalder på en slentretur, legepladser, fugleudkigstårn, bålpladser, løberuter og udendørs træningsfaciliteter.

Lige rundt om et hjørne eller to hjemmefra finder man Søborg Hovedgade med et rigt byliv, gode indkøbsmuligheder side om side med bl.a. restauranter, hyggelige caféer og ismageri. Får man udetrang er der nem og kvik transport til omkringliggende byer og København fra busstoppestedet nærmest lige udenfor hoveddøren, eller S-tog fra Vangede eller Dyssegård Station, der bringer dig til hjertet af hovedstaden på et kvarter.

Dette er drømmen om hus og have, byliv, tæt på naturen, grønne oaser, lidt til og meget mere.

 

 

 


OPLYSNINGER OM BOLIGEN
KONTANT 9.800.000 DKK
EJERUDGIFT /MD 5.576 DKK
BOLIGAREAL 131 m2
GRUNDAREAL 799 m2
VÆRELSER 5
ENERGIMÆRKE C
EJENDOMSTYPE VILLA
BYGGEÅR/OMBYGGET 1934
HENT SALGSMATERIALE
KONTAKTPERSON

LAURA LANGHOFF

EJENDOMSMÆGLER MDE


+45 5217 4223

LAURA@ADAMSCHNACK.DK