fbpx

Toldbodvej 34, 4581 Rørvig

SOLGT

OM BOLIGEN

Strandvillaen med de mange terrasser.
Kompromisløst restaureret villa på 150 m² (BBR) i første række til Isefjorden. Et komplet hjem, der generøst hilser moderne tid velkommen på en af Rørvigs vel nok mest ikoniske ejendomme. Den stråtækte villa er oprindeligt opført i 1954, og de seneste år har den fået en gennemgribende og velfortjent restaurering. Alt er gjort med en utrættelig kompromisløshed, og i enhver henseende er det lykkedes at tilskrive bygningerne det fine arkitektoniske karaktertræk. I respekt for områdets traditioner, stedets særpræg og med sans for livsnydelsens skønneste øjeblikke. Alt her er præcis, som det skal være. Alt er tænkt uden at være overtænkt. Alt er i balance uden at miste sin livsnerve. Alt er så godt som perfekt uden at være perfekt. For hvem kan leve i det perfekte?

Med plads til sig selv og hinanden, den mindre familie, den store familie eller gæster eller ingen andre end en selv. Naturen. Vandet. Fuglene på himlen og fiskene i havet. Midt mellem naturreservater, havnemiljø, gamle fiskekuttere og Rørvig Havn lige om hjørnet - faktisk lige der nede af kysten på venstre hånd. Færgen til Hundested sejler skråt ud mod horisonten. Til højre går stien mod det naturskønne Nakke. Og mod vest ligger Sandflugtplantage med sine krogede træer og mountainbikeruter, og mod nord ligger Dybesø. Selv står man på måske den fedeste grund i Rørvig. 4.745 m² enkelt anlagt med smuk beplantning, haverum og et væld af skønne terrasseområder. Fra denne ene halvdel af haven er der frit udsyn til vandet, den anden halvdel lukker mere om sig selv med sin smukke beplantning og sine solbeskinnet rumligheder - og så stadig med sine kig til vandet igennem hovedhusets vinduer, rundt om bygningerne og på siden af grunden.

Huset er indrettet med entré med indbyggede skabe, stort alrum, der fordeler funktionelt indrettet køkken, spisestue og stue i ét, yderligere en stor opholdsstue, tre skønne soveværelser - to af dem med adgang til eget badeværelse med brus, og det tredje med skabsvæg. Fra stort set alle rum er der udgang til de omkringliggende sandstensterrasser. På 1. salen er der indrettet et hyggeligt gæsteværelse med egen indgang fra trappe på husets gavlside.

Dertil sideliggende anneksbygning på 102 m² (BBR
Desuden skur på 24 m2 (BBR) til havemøbler og surfboards. 
Dette er en sværvægter i sin kategori og et mesterværk bragt ind i vores moderne tid.

OPLYSNINGER OM BOLIGEN
KONTANT SOLGT
EJERUDGIFT /MD SOLGT
BOLIGAREAL 150 m2
VÆRELSER 6
ENERGIMÆRKE B
EJENDOMSTYPE VILLA
BYGGEÅR/OMBYGGET 1954 / 2022