Taarbæk Strandvej 69F, 2930 Klampenborg
15.995.000 DKK
OM BOLIGEN
Mellem Dyrehaven og Øresund ligger Taarbæk, skrånende ned mod vandet med den lille havn, stranden og de gamle huse samlet omkring sig. Det er på mange måder sin egen lille verden, selvom København kun ligger en kort tur derfra.
Det hører til sjældenhederne, når 175 moderne boligkvadratmeter kommer til salg midt i byen. For Taarbæk er kendt for sine gamle huse, smalle veje og klassiske arkitektur – og netop derfor skiller Taarbæk Strandvej 69F sig ud.
Her får man et langt mere nutidigt arkitektonisk udtryk med rene linjer, højt til loftet og store vinduespartier, der trækker lyset langt ind i boligen. Arkitekturen er enkel, men gennemtænkt, og de 175 m² er disponeret med reelle rum og meget lidt spildplads. Det giver en bolig, hvor kvadratmeterne bliver brugt dér, hvor man faktisk opholder sig, og hvor materialer og løsninger er udført i en kvalitet, der passer til husets enkle udtryk.
Boligen er fordelt over to etager og er en af seks boliger, der blev opført i 2019. Nogle vil måske huske grunden fra dengang, Taarbæks gamle dyrlægegård lå her.
Af de seks boliger har 69F en særlig placering. Den ligger yderst i bebyggelsen, mere trukket fra de øvrige og ud mod det grønne fællesareal. Det giver både luft og privatliv omkring huset og en fornemmelse af at ligge lidt for sig selv midt i det hele.
Indenfor er især stueetagen værd at opholde sig ved. Næsten hele etagen opleves som ét stort sammenhængende leverum, hvor køkkenet ligger mellem spisestuen og stuen og helt naturligt deler rummet op i forskellige miljøer. Man kan have gæster omkring spisebordet, nogen omkring køkkenet og andre i sofaen, uden at miste fornemmelsen af, at alle stadig er samlet.
De store vinduespartier sørger for lyset og skaber samtidig en fin forbindelse mellem huset og omgivelserne. Til boligen hører to terrasser, så udelivet kan flytte med rundt efter dagen, mens et stort gæstetoilet også har fundet plads i stueetagen.
Ovenpå er dispositionen enkel og ligetil. Tre gode værelser, et badeværelse og walk-in i forbindelse med det ene soveværelse. Ikke så mange dikkedarer, bare gode, reelle rum og en planløsning, der fungerer til en familie.
Overalt i huset er der højt til loftet, og kombinationen af de store vinduesflader, de lyse materialer og de rene arkitektoniske linjer giver de 175 m² en lethed og rumlighed, man ikke nødvendigvis forventer at finde midt i Taarbæk.
Og så tilbage til Taarbæk.
En gammel ejendomsmæglerkliché siger ganske vist, at beliggenhed er det vigtigste ved en bolig. Her er det svært ikke at give den lidt ret. 100 meter fra hoveddøren ligger nærmeste badebro ved Øresund og Taarbæk Havn kun få yderligere skridt derfra, mens Dyrehaven er let at komme til og nærmest må siges at være en del af nærområdet. Her er skole, strand, skov og et lille lokalsamfund, der stadig har karakter af det fiskerleje, byen voksede ud af.
Det er netop dét, der gør 69F interessant.
For mens meget af Taarbæks charme findes i de små gamle huse, får man her en anden og mere sjælden udgave af livet mellem skoven og sundet: moderne arkitektur, 175 veldisponerede kvadratmeter og et hus skabt til den måde, man gerne vil bo på i dag.
| KONTANT | 15.995.000 DKK |
| EJERUDGIFT /MD | 10.760 DKK |
| BOLIGAREAL | 175 m2 |
| GRUNDAREAL | 132 m2 |
| VÆRELSER | 4 |
| ENERGIMÆRKE | A2015 |
| EJENDOMSTYPE | RÆKKEHUS |
| BYGGEÅR/OMBYGGET | 2019 |