fbpx
Play Pause

Åbent hus med tilmelding

d.15.august 10:30-11:30

Spurveskjul 4, 2830 Virum

11.995.000 DKK

OM BOLIGEN

Gemt mellem skoven, Mølleåen og Frederiksdal Slot ligger Spurveskjul, et fredet landsted på 189 m² med næsten 300 års historie. Her er stilheden lige så markant som arkitekturen, og tiden synes at bevæge sig lidt langsommere. De toppede pigsten, de gamle træer og den klassiske gårdsplads fortæller om en tid, hvor huse blev bygget til at leve gennem generationer.

Spurveskjul er ikke blot en bolig. Det er et stykke dansk kulturarv, bevaret med respekt for de håndværkstraditioner og materialer, der har båret huset gennem århundreder. Her har nogle af Danmarks største kulturpersonligheder sat deres spor. Kunstneren Nicolai Abildgaard købte stedet i 1805 og skabte det idylliske landsted, digteren Christian Winther boede her i 1850'erne, og maleren Vilhelm Hammershøi tilbragte sommeren 1911 på ejendommen, hvor flere af hans ikoniske værker blev til. Det fortælles desuden, at netop disse omgivelser inspirerede H.C. Andersen til "Hist, hvor vejen slår en bugt".

Beliggenheden er enestående, omgivet af nogle af Nordsjællands smukkeste landskaber med Frederiksdal Slot som nærmeste nabo, Mølleåen lige uden for døren og Furesøen få minutters gang væk.

De nuværende ejere har været bevidste om, at man kun er den midlertidige forvalter af et hus som dette. Derfor er hele facaden nænsomt renoveret, haven er genskabt fra en tilgroet skovhave til et harmonisk uderum, og boligen er indvendigt nænsomt vedligeholdt efter alle fredningsmyndighedernes forskrifter. Materialer, farver og detaljer er nøje udvalgt med respekt for husets oprindelige udtryk. Alt er gjort med ét formål, ikke at sætte sit eget præg, men at bevare ejendommens sjæl og historie for de kommende generationer.

Grunden på 1.043 m² er lige så stemningsfuld som huset selv. Her blomstrer haven mellem gamle træer, mens Mølleåen stille finder vej mod Øresund. Udsigten fra de småsprossede vinduer føles som et guldaldermaleri, og det er svært at forstå, at København kun ligger få kilometer væk.

Spurveskjul er en ejendom for den, der søger noget, som ikke kan genskabes. Et hjem med sjæl, historie og en helt særlig plads i det danske landskab.

OPLYSNINGER OM BOLIGEN
KONTANT 11.995.000 DKK
EJERUDGIFT /MD 4.635 DKK
BOLIGAREAL 189 m2
GRUNDAREAL 1043 m2
VÆRELSER 6
ENERGIMÆRKE
EJENDOMSTYPE VILLA
BYGGEÅR/OMBYGGET 1737
KONTAKTPERSON

JONATHAN VALENTIN

EJENDOMSMÆGLER MDE


+45 2825 4523

JONATHAN@ADAMSCHNACK.DK