Solsortvej 7 , 2000 Frederiksberg

Suverænt beliggende og særdeles eftertragtet rækkehus på 259 etagemeter (BBR: 181 m2 boligareal + 78 m2 højloftet kælder) i det attraktive Fuglebakkekvarter. En oase, der af mange kendes ved sin særlige børnevenlige atmosfære og de små bagveje, der i hverdagen fungerer som et trygt og hyggeligt samlingspunkt for områdets børn. Byggeriet er oprindeligt tilrettelagt af Thorkild Henningsen og færdigbygget af mesterarkitekten Dahlerup Bertelsen i 1928.

Noget som særligt bør fremhæves ved netop dette rækkehus, er dets fine stand, hvor de originale gulve, karme, døre og rosetter står smukt og velbevaret. Små fine anekdoter om stedets modernistiske historie, men i særdeleshed også elementer, som udmærker huset fra andre med sin fine integration af boligen som en samlet enhed. Rækkehuset er usædvanligt godt indrettet og er en af de få, der har toilet i stueetagen, udnyttet tagetage og har en god højloftet kælder. Sælger har forstået at løbende renovere og restaurere med respekt for huset, og der er blandt andet i sælgers ejertid skiftet tag og lavet en facaderenovering. Alt sammen noget der skaber kompromisløs boligkomfort uden at tære på husets historie.

 Rækkehuset et indrettet med entré med gæstetoilet, som har adgang til stue med skøn kanap, liggende i direkte forbindelse med spisestuen. Her er gennemgående lys, som skaber en smuk sammenhæng mellem stuerne. Køkken med direkte udgang til det vestvendte terrasseområde, hvor aftensolen kan nydes. 1. salen er indrettet med 3 særdeles gode soveværelser og stort badeværelse. 2. salen er indrettet med et stort værelse, hvorfra der er udgang til vestvendt altan med enestående udsigt over kvarterets tage. Endelig er husets kælder hvor der er bryggers, samt 2 gode disponible rum og adgang direkte ud.

Der er have på begge sider af huset. Til den ene side en stor græsplæne, gamle smukke træer og smukt anlagte blomsterbede. Til den anden side er der et vestvendt ugeneret terrasseområde hvor eftermiddag- og aftensolen kan nydes. Herudover er der garage/skur og carport.

Fuglebakkekvarteret taler sit eget sprog – her er mangfoldigt, roligt, arkitektonisk og boligen her henvender sig til alle, der ønsker et vidunderligt hjem, hvor livskvaliteten er i særklasse.

FUGLEBAKKEKVARTERET

Det er som om der er særlig stemning i Fuglebakkekvarteret. En stemning af noget fuldendt. En komplethed, som giver kvarteret sin helt egen ro. En fredelighed, som er knyttet an på velfærdssamfundets familiære værdier, hvor idealet om det gode familieliv står øverst på listen af need to have. Nødvendigvis er de fleste mennesker her mere end almindeligt velhavende, men sjældent ekstremt velhavende. De fleste mennesker her ønsker at leve et stille lidt tilbagetrukket liv, hvor luksus defineres af deres privilegeret tid sammen som familie i læ fra deres ofte eksponeret karriere. Børnene leger sammen i de aflukkede bagveje, mens deres forældre sidder om samme webergrill og cementerer deres netværk, både som venner på vejen og venner i forretningslivet.

Fuglebakkekvarterets neutralpolitiske og underspillet luksuriøse stemning er blevet opdaget af den nye velhavergeneration, og et hastigt generationsskifte er i fuld sving. De ældre flytter ud, og de unge velstillede børnefamilier blander sig ind i mængden af ligestillet, ligesindet og ligeværdige livsnydere, som lever deres familieliv på 1. klasse.

Hvert kvarter på Frederiksberg har sin egen historie og tiltrækker hvert sit publikum. Særlig ét kvarter har sin egen tiltrækningskraft – og alle, som bor på Frederiksberg, har en mening om Fuglebakkekvarteret. Uagtet hans eller hendes personlige mening er det sikkert, at Fuglebakkekvarteret i dag er et af de mest eftertragtede steder på Frederiksberg – og måske et af de mest eftertragtede steder overhovedet, når vi taler om Storkøbenhavn og Frederiksberg.

Fuglebakkekvarteret er beliggende i den nordlige del af Frederiksberg Kommune.

Rækkehuskvarteret

Den sydlige del af Fuglebakkekvarteret er den mest kendte del af kvarteret – og det er ikke uden grund. I lange tider stod det skrevet i kortene, at Frederiksbergs lokalpatriotiske manifest skulle skrives omkring koordinaterne kongelig, klassisk og konservativ. Først i slutningen af 1920’erne til begyndelsen af 1930’erne oplevede man for alvor et sceneskift på Frederiksberg, hvor specielt arkitekt Hans Dahlerup Berthelsens modernistiske dobbelthuse på Emanuel Olsens Vej og Thorkild Henningsens rækkehuse beliggende i hele den sydlige del af Fuglebakkekvarteret var de første til at bryde med kommunes klassiske arkitektur. Thorkild Henningsen var vel nok den arkitekt, som arbejder mest systematisk med at udvikle rækkehuset som boligform, og inden hans indtog på Frederiksberg havde han sat sit præg på adskillige rækkehusprojekter, blandt andet i Hellerup, Charlottenlund, Vanløse, Kastrup og ikke mindst de smukke Bakkehusene ved Bellahøj i København, som han tegnede sammen med arkitekt Ivar Bentsen i 1921-1923.

I dag virker denne boligform for mange meget moderne, og de fleste vil vel nok tænke på 1960’erne og 1970’erne, hvor et begreb som fællesskab for alvor kom på dagsordenen. Derfor er det også så interessant, at disse ejendomme og denne måde at opføre byplanlagt bebyggelse i moderne tid er fremdyrket tilbage i begyndelsen af 1920’erne – for knapt hundrede år siden. Imidlertid skal vi en del længere tilbage i historien for at finde den oprindelige inspiration, hvor Christian 4.’s Nyboder, synes at tjene som et godt eksempel på, hvordan byer i gammel tid var planlagt omkring længehuse og rækkehuse.

Kvarteret er således også fyldt med attraktive skoler og børneinstitutioner. Det er et område, der på alle måder rækker en hånd ud til alle fra unge til børnefamilier til ældre. Det er sammensmeltningen af disse værdier, som denne del af kvarteret forener på sin helt egen og meget unikke måde. Indtil 1927 hørte det store grundstykke under gården Godthåb, indtil et konsortium bestående af førnævnte arkitekt Thorkild Henningsen og murermestrene G.C. og A.V. Andersen som bygherrer erhvervede grundstykket. Hensigten var at udvikle området efter en hidtil ukendt byplanlægningsstruktur, hvor man havde projekteret 187 dobbelthuse, fire etageboligblokke og otte dobbelthuse. Et enormt byggeprojekt, som billigede funktionalismens rendyrkede komfortkvaliteter, og som i sit arkitektoniske formsprog brød med den klassiske måde at betragte bolig og hjem på. Et dobbelt hensyn blev vægtet, dels at udvikle området så effektivt som muligt, uden at bygge i højden, dels at udvikle et eksklusivt boligkvarter, som tillagde det at bo sammen en høj værdi. Her bor man sammen, uden at dele. Man bor tæt – side om side, uden at sidde på lårene af hinanden. Alle har sit, og alle kan til- og fravælge fællesskabet. Et genialt arkitektonisk greb, som henvender sig til alle lige fra børnefamilier, hvor ungerne løber ind og ud af hinandens haver, til ældre, som finder tryghed og hyggeligt selskab i ikke at være efterladt til sig selv i et større eller mindre hus med have og hegn hele vejen rundt. Børn kan lege ugeneret mellem haverne, og man kan i det hele taget færdes i et tilvalgt fællesskab. Her kender alle hinanden. Alle har det til fælles, at de gerne vil Frederiksberg; jeg tror, at de fleste, som bor her, elsker Frederiksberg, og at de fleste også har et stort ønske om ikke at være alene på Frederiksberg. En fin borgerlig folkelighed, en slags luksuskollektiv følelse af et individualiseret fællesskab.

Fuglebakke-projektet blev de sidste ejendomme, Thorkild Henningsen tegnede, og han nåede desværre ikke at se værket fuldendt, hvorfor hans samtidige og stilmæssige kollega arkitekt Hans Dahlerup Berthelsen projekterede de senest opførte rækkehuse i enklaven Drosselvej og Fuglebakkevej (1930).