fbpx

Solsortvej 123 , 2000 Frederiksberg

25.000.000 DKK

OM BOLIGEN

Skøn ejendom med to boligenheder på i alt 424 m² etagemeter (BBR: 267 m², inkl. 18 m² erhverv) beliggende på den skønne Solsortvej i Frederiksbergs Fuglebakkekvarter. Ejendommen er opført i 1918 og tegnet af Hans Dahlerup Berthelsen, og står med fine referencer til tidens arkitektoniske højdepunkter, med et væld af velbevarede detaljer, smukke gennemlysninger og rumligheder, der byder op til en storslået og generøs indretning.

Dette er et mulighedernes sted. Fra husets hall, som mere er at sammenligne med en opgang i traditionel forstand, fordeles villaens etager, hvilket gør det særdeles let at adskille boligenhederne – eventuelt med fælles kælder, som er højtloftet og meget anvendelig, som i dag er indrettet med adskillige disponible rum. En storladen lejlighed i stueetagen samt en meget lys én på 1. sal med en sydvestvendt balkon, hvor lejligheden eventuelt kan lægges sammen med ejendommens 2. sal. Alternativt kan 2. salen indrettes som en selvstændig afdeling for teenager, gæster, kontor eller hvad man måtte drømme om.

Desuden en særdeles skøn vestvendt have samt garagebygning på 15 m² (opført i 1953) med tilhørende carport og cykelskur.

Fuglebakkekvarteret er noget ganske særligt på Frederiksberg. En stille oase fyldt med liv, nærhed og så hersker der en særlig forbundethed i kvarteret. Et villakvarter med grønne oaser, en anerkendt folkeskole, som i sig selv er en attraktion, smukke historiske villaer og ikonisk rækkehusbebyggelse omgrænset af forskelligartet etagebyggeri, der hver især repræsenterer sin opførelsestid, som markante arkitekturhistoriske markører. En boligsammensætning, der skaber et alsidigt og spændende miljø på tværs af kvarteret.

Ejendommens konstruktion med sine to boligenheder tillader, at man kan benytte villaen som generationshus, hvor den ene part ejer ejendommen og lejer ud til den anden part.

OPLYSNINGER OM BOLIGEN
KONTANT 25.000.000 DKK
EJERUDGIFT /MD 21.465 DKK
BOLIGAREAL 267 m2
GRUNDAREAL 732 m2
VÆRELSER 7
ENERGIMÆRKE E
EJENDOMSTYPE VILLA
BYGGEÅR/OMBYGGET 1918
KONTAKTPERSON

ADAM SCHNACK

ANSVARLIG INDEHAVER, EJENDOMSMÆGLER MDE & CAND.MERC. (PHIL.), SYN & SKØN FOR DANMARKS DOMSTOLE


+45 2623 4223

ADAM@ADAMSCHNACK.DK