fbpx

Skovbogårds Allé 8, 2500 Valby

SOLGT

OM BOLIGEN

Herskabspalæ på 648 etagemeter med suveræn beliggenhed i det skønne villakvarter mellem Ny Carlsberg og Søndermarken. Ejendommen er opført i 1914 og fordeler sig over to matrikler på i alt 2.230 m2 grund, med Jesuskirken som den ene nabo og vel nok Københavns mest attraktive villakvarter til de andre sider. I alt seks små veje danner rammen om en stille og børnevenlig oase, hvor den ene mesterarkitekt efter den anden har tegnet ikoniske villaer - størstedelen i begyndelsen af sidste århundrede. Særligt for denne ejendom er også, at huset er opdelt i bolig og erhverv, således er der 309 m2 bolig (BBR), 173 m2 erhverv i husets øverste plan (med egen trappeindgang fra gårdsiden) og 166 m2 højloftet veldisponeret underetage. Dette er et imponerende hus, som i dag er indrettet med god plads til en stor familie, der driver egen virksomhed i huset. Huset er indrettet med indgang via smukt vindfang til en imponerende hall, hvorfra der er gæstetoilet og adgang til stort funktionelt indrettet køkken med spiseplads, hvorfra der er niveaufri udgang til overdækket sydvest vendt terrasse. Enorm opholdsstue med stort ildsted ligger en suite med husets herskabelige spisestue. Fra opholdsstuen er der adgang til sideliggende bygning, som oprindeligt blev opført som biograf. I dag fungerer denne del af huset som gildesal/opholdstue med pejs og direkte udgang til den smukt anlagte parklignende have. 1. sal: Repos, hvorfra der til den ene side er adgang til den registreret erhvervsdel og til den anden er indrettet smagfuldt badeværelse med kar og i alt tre skønne soveværelser, hvor det ene sydvendt altan og stort privat walk-in closet. Erhversdelen indeholder i 1. sals niveau tre kontorer/værelser, badeværelse med brus og to mindre depotrum. Erhvervsdelen fortsætter i huset 2. sals niveau, hvor der er indrettet syv kontorer, badeværelse med brus og køkken. Husets underetage er fint integreret i boligdelen, og byder på adskillige værelser, værksted, vaskekælder, vinkælder, depotrum og stort badeværelse med kar og sauna. Dette hus henvender sig til en særdeles pladskrævende familie, som ønsker at bo med bedste beliggenhed og/eller til dem, der ønsker at forene bolig og erhverv. Om man vælger dette ene eller det andet, så er denne ejendom noget helt ud over det sædvanlige, og en sjælden mulighed for at erhverve sig en af de fineste villaer i kvarteret.

OPLYSNINGER OM BOLIGEN
KONTANT SOLGT
EJERUDGIFT /MD SOLGT
BOLIGAREAL 309 m2
VÆRELSER 13
ENERGIMÆRKE
EJENDOMSTYPE HOUSE
BYGGEÅR/OMBYGGET 1914 / 1952