Sigridsvej 3 , 9492 Blokhus
5.995.000 DKK
OM BOLIGEN
Et par minutter til fods fra Vesterhavets bølger og Blokhus’ brede, hvide sandstrand finder man en perle af et sommerhus, der ikke råber højt, men hvisker alt det, man længes efter. I hyggelig badehotel-stil ligger de 120 m² gennemrenoverede rum badet i lys.
Stemningen i Blokhus sætter sig i sjælen, om så man daser på stranden, nyder det gode liv i sommerhuset eller besøger byens mange oplevelser for børn og voksne. Hele sommeren mangedobles indbyggertallet og byen springer for alvor ud. Går man en håndfuld minutter langs Klitvejen – eller stranden - møder man skønne restauranter, caféer, isbutikker, kunsthåndværkere, gallerier og gode muligheder for indkøb og shopping.
Sommerhuset er opført med blik for sjæl og charme og fremstår i en stil, der elegant trækker tråde til badehotellets lethed og de klassiske sommerhusdyder. Indenfor finder man skøn stue, køkken alrum og smukke rum med plads til både nærvær og fællesskab. Lyse rammer, atmosfære og en naturlig sammenhæng mellem inde og ude. Her er plads til lange morgener, bare fødder og samtaler, der fortsætter efter solen er gået ned.
Terrassen er noget særligt. Den er mildt sagt stor! Her er plads til begejstring, afslapning, større familiesammenkomster og venner på besøg. Der er endda rigelig tumleplads til de små på samme tid. Solen kan følges fra op- til nedgang. Fra morgenkaffen, et bad under udendørs bruser på terrassen, morgendukkert i Vesterhavet to minutter væk – og til de lyse aftener med venner ved grillen og det store spisebord. Der er plads til overnattende gæster, for udover soveværelset i huset, er der tilhørende anneks med to soveværelser. Ligeledes findes både badeværelse og gæstetoilet.
Har man lyst til oplevelser med familie og gæster, byder byen på Skulpturparkens sandskulpturer, Fun Park, golf og minigolf. Fårup Sommerland ligger 6 km tæt på, og kan nås på 10 minutter i bil, 20 minutter på cykel eller med bus.
Sigridsvej 3 er ikke bare et sommerhus. Det er et fristed. Et sted til at lagre minder om somre, der sætter sig i hjertet.
| KONTANT | 5.995.000 DKK |
| EJERUDGIFT /MD | 3.788 DKK |
| BOLIGAREAL | 120 m2 |
| GRUNDAREAL | 799 m2 |
| VÆRELSER | 5 |
| ENERGIMÆRKE | |
| EJENDOMSTYPE | FRITIDSBOLIG |
| BYGGEÅR/OMBYGGET | 1951 / 2022 |