fbpx

Sehestedsvej 4, 2900 Hellerup

SOLGT

OM BOLIGEN

”GURRE”. Eventyrlig ejendom fra 1896, inspireret af det smukke Gurre Slot. Villaen fordeler sig over 292 m2 etagemeter (BBR: 192 m2) med tillæg af den gamle kuskebolig/hestestald, som i dag er indrettet som fuldt ud anvendeligt baghus. En kompromisløs demonstration af håndværksmæssig kvalitet, arkitektonisk stolthed og raffineret interiørdesign. Dette er en bolig udover det sædvanlig og en bolig, der henvender sig til en skare af kræsne, detaljeorienteret og kvalitetsbevidste købere.

Indretning hovedhus: Entré til hall, hvor der i stueetagen er indrettet luksuriøst badeværelse, stor højloftet stue med de smukkeste interiørdetaljer og et helt usædvanligt flot køkkenalrum af Ditlev Rahbek, der i sin komplethed og præcise balance mellem æstetik og funktionalitet skaber et vidunderligt kombineret opholdsrum og køkken/alrum. Fra køkkenet er der udgang til halvt overdækket terrasseområde, hvorfra der videre er adgang til smukt beplantet have på 931 m2.

1. salen er indrettet med tre skønne soveværelser – alle med loft til kip, inkluderet masterbedroom med walk-in garderobe og direkte adgang til ypperligt badeværelse med brus og XL-badekar, alt smagfuldt udført i smuk lys italiensk marmor – manifique! Fuldt ud anvendelig og lækkert istandsat underetage på 100 m2 (BBR), som i dag er indrettet med teenageafdeling, flere depotrum, vaskefaciliteter, badeværelse og sauna.

Indretning baghus: I stueetagen er der entré til smagfuldt indrettet køkkenalrum, badeværelse og opholdsstue, hvorfra der er trappe til 1. salen, som er indrettet som ét åbent rum med soveafdeling og åben garderobe. En suveræn bolig til et par eller luksus for en au pair, en teenager eller to.

Denne bolig henvender sig til det pladskrævende par eller store familie – måske endda familie i flere generationer, som søger levested, der er præcist sit eget – en arkitekturhistorisk perle, der er bevaret i sit oprindelige formsprog og kompromisløst renoveret i enhver detalje. Dertil skøn beliggenhed i Hellerup – tæt på skoler, sportsaktiviteter og indkøb. Ikke langt fra skov og vand og midt i et børnevenligt villakvarter.


OPLYSNINGER OM BOLIGEN
KONTANT SOLGT
EJERUDGIFT /MD SOLGT
BOLIGAREAL 192 m2
VÆRELSER 6
ENERGIMÆRKE D
EJENDOMSTYPE HOUSE
BYGGEÅR/OMBYGGET 1896 / 1918