fbpx

Sehesteds Alle 3, 3520 Farum

SOLGT

OM BOLIGEN

Naturskønt beliggende villa på 188 m2 (BBR) med kuperet grund direkte til Farum Sø. Huset er opført i 1917 og højt placeret på den 1.264 m2 smukt anlagt grund med adskillige hyggelige haverum, terrasseområder og en formidabel udsigt til vandet. Mod syd har man vandet og mod nord har man skoven. En sjælden charmerende oase væk fra byens hektiske liv, men stadig tæt på det hyggelige forretningsliv i Farum Bymidte. Her er rum for fordybelse og nærvær – og ikke mindst plads til familie og venner. Den ideelle have til store fester og den ideelle placering for sit hjem, hvis man ønsker at komme i første række til alle de skønne friluftaktiviteter denne oase tilbyder.

Indretning: Entré til hall med smuk trappe og adgang til husets imponerende stuerum, hvorfra der er den mest fantastiske udsigt til den smukke have, vandet og de lidt fjernere liggende skovarealer som det smukkeste scenetæppe. Udgang til stort sydvendt terrasseområde og i åben forbindelse med hyggeligt arrangeret spisestue/område med originale høje paneler, indbyggede skab og charmerende bænk. Smagfuldt udført køkken med god plads til kulinariske udfoldelser og adgang til funktionelt indrettet bryggers og gæstetoilet. 1. salen er i dag indrettet med tre gode soveværelser – det ene tidligere to værelser, som er lagt sammen til forældreafdeling med balkon og direkte adgang til lækkert badeværelse med kar. Husets 2. sal er ikke registreret som bolig, men i dag indrettet som et skønt opholdsrum med fritliggende bjælker, loft til kip og det dejligste lysindfald fra alle sider. Desuden mindre kælder på 13 m2.

Denne ejendom henvender sig til den pladskrævende familie, der ønsker et liv i naturskønne omgivelser, hvor man kan fiske fra sin egen badebro og tage af sted i sin kajak fra egen grund. Hér udbydes en arkitektonisk perle med sans for de fine historiske detaljer og rammerne til et rigtig skønt hjem.


OPLYSNINGER OM BOLIGEN
KONTANT SOLGT
EJERUDGIFT /MD SOLGT
BOLIGAREAL 188 m2
VÆRELSER 5
ENERGIMÆRKE D
EJENDOMSTYPE HOUSE
BYGGEÅR/OMBYGGET 1917