fbpx

Overgaden Neden Vandet 33 , 1. , 1414 København K

25.000.000 DKK

OM BOLIGEN

Historisk herskabslejlighed på 248 m² (BBR) med en dybt integreret fortælling om, hvordan København siden Christian IV er blevet både eventyrlig og eventyrlig meget smukkere. Ejendommen er opført i 1782, naturligvis fredet, og fremstår som en reference til noget af den fineste arkitektur hovedstaden byder på. Endda ekstremt velbevaret og endda ført op til moderne standard af særdeles kompetente kræfter. Og det står ikke ubemærket hen, for hvor er her dog vidunderligt. Og det hele begynder ved trappeopgangen, eller måske endda for den opmærksomme, allerede ved den enorme blåregn, som pryder ejendommens facade. 

Denne lejlighed er ikke alene én af Københavns smukkest lejligheder i en ejendom uden sin mage, men den formår også at danne rammerne for et hjem i særklasse. Det er som at få en krammer af nærhed – en nærhedens hjemlig krammer. Og det er ikke enhver lejlighed den evne er forundt, i hvert fald ikke så hjerteligt og så oprigtigt som her.

Lejligheden er et glædesdepot af detaljer, højt til loftet, paneler og stuklofter – ja, virkelig bare en gennemgående smuk aptering, alt filtret ind i fortidens fortællinger over en arkitektonisk manifestation af det skønne, det sanselige og det ægte. Det som har overlevet godt 250 år, fordi det er ægte.

Tre smukke sydøst vendte stuer en suite mod Christianshavns Kanal (!), to sideliggende soveværelser i hver sin del af lejligheden, smagfuldt indrettet badeværelse med kar og brus, depot og det mest fantastiske køkkenalrum med lukket pejs og plads til både spiseafdeling og sofagruppe.

Der er adgang til hyggelig gårdhave, samt stor fælles gård og til lejligheden medfølger desuden privat kajplads på 15 meter lige ude foran døren. 

At bo her er at bo midt i Christianshavns myriade af historiske fortællinger om konger, forsvarsanlæg, borgerhuse og et liv på tværs af handelsbyens demografiske velstand. Et kvarter der igennem tiden har sat rammerne for alverdens liv og alverdens foranderlighed. Fra at være det kvarter i byen, hvor ingen ville bo til ét af landets absolut mest attraktive kvarterer. Og der er naturligvis en særdeles god grund til at Christianshavn er blevet så elsket og eftertragtet et sted at bo.                                                

Hvis du søger et nyt hjem og hvis du har muligheden for at bo hér, så vil vi gerne invitere dig med på det, som kan blive en livsforandrende rejse – og den kan begynde allerede ved en fremvisning af dette ekstraordinære levested.

OPLYSNINGER OM BOLIGEN
KONTANT 25.000.000 DKK
EJERUDGIFT /MD 12.279 DKK
BOLIGAREAL 248 m2
VÆRELSER 6
ENERGIMÆRKE
EJENDOMSTYPE EJERLEJLIGHED
BYGGEÅR/OMBYGGET 1782
KONTAKTPERSON

ADAM SCHNACK

ANSVARLIG INDEHAVER, EJENDOMSMÆGLER MDE & CAND.MERC. (PHIL.), SYN & SKØN FOR DANMARKS DOMSTOLE


+45 2623 4223

ADAM@ADAMSCHNACK.DK