fbpx

Østre Teglgade 2, 2450 København SV

SOLGT

OM BOLIGEN

EVA ll. At bo i hus på vandet er en drøm. En af de skønneste ting i livet er at drømme – og nogle gange er det mere livsbekræftende end noget andet at trække sine drømme ud i livet og gøre dem virkelige. Dette er en utrolig attraktiv og veldisponeret husbåd, der forener livet på vandet med en komfortabel boligkomfort. Husbåden er skønt beliggende lige ved fri parkering og i hjertet af Teglholmen, der er et af de mest progressive kvarterer i København. Et kvarter, der i hastige skridt er ved at udvikle sig til et af byens moderne oaser. Pakhuse, gammel industri og moderne beboelse forener sig på tværs af hinandens korpulente tilstedeværelse, mens kanalerne på kryds og tværs sætter rammen for et hyggeligt husbådsmiljø, der øjensynligt vil udvikle sig mere og mere i kvarteret. En husbåd, der med sin historie passer utrolig godt til området. Den er tidligere benyttet som testkøkken og opholdssted for Noma og restaurantens ansatte. Et spektakulært sted med en historisk fortid. Indretning: Fra molen og ud til husbådens store terrasseområde er der adgang til bådens entré, hvorfra der via mindre trappeopgang, er adgang til toilet og et stort, lyst og højloftet køkken alrum med en fantastisk udsigt til vandet og det omkringliggende miljø. Udgang til fabelagtigt terrasseområde mod vest, hvor aftensolen oplyser og varmer med sine sidste solstråler. Hér er mulighed for at nyde udsigten til vandet i dagens sidste timer - året rundt. Fra entréen er der ligeledes nedgang til tre gode værelser - det ene med tilhørende walk-in/disponibelt rum. Et mindre bryggers/disponibelt rum, et stort badeværelse med gulvvarme og bruseniche og en stemningsfuld skorsten fra underetagen og op gennem båden, hvor det er oplagt at etablere en brændeovn. Fra husbådens udearealer, kan man gå hele vejen rundt om båden. En ideel placering, der giver sol fra morgen til aften fra husbådens udearealer og store soldæk. Husbåden er opført i 2003, udgør 140m2 (boligareal) + ca. 40m2 terrasse/udeareal, har en bredde på 7 meter og en længde på 14 meter. En helt særlig bolig for det pladskrævende par eller mindre familie, som ønsker at bo på vandet i en husbåd med historie, midt i Teglholmen, tæt på indkøb, tæt på centrum og alligevel langt fra byens hektiske liv. Her kan et liv med vand, lys og luft gennemleves.

NB: Lejemålet kan fra begge sider opsiges med 3 måneders varsel.

NBB: Sælger er positivt overfor at tilbyde Køber delvis finansiering af handelen. 

OPLYSNINGER OM BOLIGEN
KONTANT SOLGT
EJERUDGIFT /MD SOLGT
BOLIGAREAL 140 m2
VÆRELSER 4
ENERGIMÆRKE
EJENDOMSTYPE HOUSE
BYGGEÅR/OMBYGGET 2003