fbpx

Nørregade 24A, 1., 1165 København K

SOLGT

OM BOLIGEN

Smukt bevaret herskabslejlighed på 236 m2 (BBR) med sydvendt altan fra spisestue og adgang til tagterrasse. Ejendommen er opført i 1842 og centralt beliggende i København hvor baghuset gennem årene har været rammerne for et bryggeri, systuer for Daells Varehus osv. I 2005 blev ejendommen omdannet til attraktive ejerlejligheder. Boligen her, beliggende i forhuset består i dag med alle sine smukke historiske detaljer og alle sine vidunderlige fortællinger, som noget ganske særligt. Midt i en af Københavns ældste bydele, tæt på nogle af byens fineste og mest naturskønne grønne områder, Kgs. Have, Ørstedsparken, søerne og kun fem minutters gang til havnefront og et havnebad. Lejligheden ligger lige ved Torvehallerne, Nørreport Station og centrums uendelige udbud af forretninger, caféer og restauranter. Og dette til trods, hersker hér en særlig fin tilbagetrukket stilhed og en stemning af privathed, som ellers er kvarteret ulige. Lige hér midt i byen synes den hektiske stemning at finde sin ro. Lige hér, mærker man intuitivt en stemning af at være centralt til stede - på sine egne præmisser.

Indretning: Entré med adgang til tre af lejlighedens fantastiske stuer – med højt til loftet(!), de fineste lærredsbeklædte vægge kombineret med elegante panelvægge mellem de høje slanke palævinduer mod vest. Fra den ene stue er der adgang til hyggeligt soveværelse, mens en anden ligger en suite med stor spisestue, hvorfra der er udgang til sydvendt altan mod gårdsiden (ca. 4,5 m2). Ad fordelingsgang er der veldisponeret masterbed-afdeling med stort soveværelse, badeværelse med kar og veldisponeret walk-in (kan indrettes som ekstra soveværelse). Meget charmerende nyere køkken med kogeniche og hyggelig indbygget siddeplads, yderligere mindre soveværelse og gæstetoilet. Til ejendommen hører adgangsret til en stor fælles tagterrasse, til hvilken der er elevatoradgang fra den anden side af det fælles gårdanlæg. Denne bolig henvender sig til det pladskrævende par eller store familie, som ønsker at bo i centrum af København, i nærhed af hverdagens gøremål og i en historisk lejlighed med detaljer, der strækker sig langt ud over det sædvanlige.


OPLYSNINGER OM BOLIGEN
KONTANT SOLGT
EJERUDGIFT /MD SOLGT
BOLIGAREAL 236 m2
VÆRELSER 8
ENERGIMÆRKE D
EJENDOMSTYPE APARTMENT
BYGGEÅR/OMBYGGET 1842 / 1976