Nordre Strandvej 180B, 3140 Ålsgårde
25.000.000 DKK
OM BOLIGEN
Dette er i sandhed et mageløst sted, oprindelig opført i 1902 og siden ombygget efter tegninger af den anerkendte arkitekt og designer Palle Suenson i 1956. Mesterarkitekten kan skrive nogle af landets største arkitektoniske byggerier på sin værkliste, herunder FLSmidths ikoniske hovedsæde i Valby, det tidligere B&W hovedsæde på Christianshavn, i dag NH Collection Copenhagen og boligbebyggelse Gassehaven i Holte.
Eftertiden har til glæde for vores kulturhistorie og kvarterets beboere bevaret og restaureret villaen med en fuldkommen respekt og anerkendelse af ejendommens arkitektoniske og designmæssige kvaliteter. Og dem er der mange af her, faktisk over det hele. Fra kælder til kvist består denne historiske Villa Marina som et tidstypisk manifest af den funktionalistiske periodes stjernehimmel.
Villa Marina blev i sin tid ombygget af Suenson til feriehjem for Gutenberghus, det nuværende Egmont, og bærer tydelige spor af hans arkitektoniske tilgang. Her mødes enkle, velafbalancerede proportioner, gedigne materialer og en stærk respekt for den fine beliggenhed i 1. række til Øresund. Ejendommen er et stykke levende kulturarv, et hjem med en fortælling, hvor dansk arkitektur, designhistorie og den enestående placering ved kysten smelter sammen i en sjælden helhed.
Ejendommen fordeler sig over hovedhus med en fuldt ud integreret sidebygning i to forskudte plan, der står som et elegant værn mod den ellers hyppigt dominerende vestenvind. I denne del af huset er der indrettet egen entré til to gode værelser, hvor specielt det værelse som er direkte orienteret mod Øresund i særlig grad udmærker sig, strandhus og en 2.230 m2 parklignede grund, som strækker sig fra de omkring huset værende terrasseområder til strandkant. Desuden privat badebro, og eget saunahus (!) med tilbygget terrasseområde.
Hovedhuset er indrettet med store åbne alrum, opholdsstue i grundplan, og i alt fem skønne soveværelser, to badeværelser og i alt fem toiletter. På 1. og 2. sal er alle værelser tegnet med hver sine fine detaljer, udsyn og lysindfald, og fra forældresoveværelset på 2. sal er der udgang til balkon med vidunderligt udsyn til den parklignede have og badebroen, der strækker sig ud i Øresund.
Dette er en villa med en elegant karakter og en villa, der ikke uden grund er både stolt og rank. Med sit enestående smukke skiffertag, sit vel tegnet trappeløb, sine store åbne rumligheder i stueplan med niveaufri adgang til flere terrasseområder, sine vidunderlige udsyn til have, hav og himmel fra nærmest alle steder i huset, sine mange værelser og sin markante funktionalitet står stedet her, som noget helt ud over det sædvanlige.
| KONTANT | 25.000.000 DKK |
| EJERUDGIFT /MD | 15.114 DKK |
| BOLIGAREAL | 343 m2 |
| GRUNDAREAL | 2230 m2 |
| VÆRELSER | 9 |
| ENERGIMÆRKE | D |
| EJENDOMSTYPE | VILLA |
| BYGGEÅR/OMBYGGET | 1902 / 1956 |
ADAM SCHNACK
ANSVARLIG INDEHAVER, EJENDOMSMÆGLER MDE & CAND.MERC. (PHIL.), SYN & SKØN FOR DANMARKS DOMSTOLE