fbpx

Mejsevænget 65, 4050 Skibby

8.750.000 DKK

OM BOLIGEN

Gennemrenoveret fritidshus på 163 m2 (BBR) og 7 værelser med suveræn beliggenhed i første række til Isefjorden. I sandhed et usædvanligt sted, hvor naturens magiske kræfter mærkes på hver deres fortryllende måde i hver årstid. For det handler jo om livet i eksklusive rammer og om et hus, der har gennemgået en forvandling til noget ekstraordinært.

Her er ethvert valg omhyggeligt truffet med øje for husets oprindelse som fiskerhuse - i alt 5 stk. - til én samlet helhed, der danner rammen om familielivet på allerfineste vis. Man kan derfor ikke undgå at betragte de takkede tage, som er med til at skabe et særligt fint arkitektonisk formsprog.

Omgivelserne i første række er helt vidunderlige. Her ses med jævne mellemrum fugletræk, Orøfærgens pendulfart og et levende mangfoldigt dyre- og planteliv. Alt dette kan dagligt betragtes som et skønmaleri fra husets tilbagetrukne placering på grunden; både foran husets eksklusive swimmingpoolmiljø og fra midtergården, hvor udetimer kan nydes i gode familiære og venskabelige lag med direkte kig gennem husets panoramavinduer.
Huset er af nuværende ejer blevet kompromisløst renoveret, hvor alt fra installationer til valg af materialer er nøje gennemtænkt med høj præcision. På listen kan fremhæves et fuldautomatisk træpillefyr, vandbåren gulvvarme, en helstøbt swimmingpool samt topmodel af køkkenvalg. Endvidere har man også muligheden for at forme 81m2 højloftet kælder til lige præcis det man har brug for; værksted, motionsrum eller hyggestue er blot nogle af idéerne.

Husets fine planløsning tillader, at flere generationer kan være i huset på samme tid, og grundens opdeling af dens forskellige rum - udendørs såvel som indendørs - giver plads til alle på alle tider af døgnet; i solen, i skyggen, i læ og først og fremmest i første parket til det smukkeste naturområde med gamle træer og himmel som bagvedliggende scenetæppe.

KONTAKTPERSON

NICOLAI HARTMANN

EJENDOMSMÆGLER MDE


+45 2825 4523

NICOLAI@ADAMSCHNACK.DK

OPLYSNINGER OM BOLIGEN
KONTANT 8.750.000 DKK
EJERUDGIFT /MD 4.417 DKK
BOLIGAREAL 163 m2
VÆRELSER 7
ENERGIMÆRKE
EJENDOMSTYPE FRITIDSHUS
BYGGEÅR/OMBYGGET 1986 / 1993
HENT SALGSMATERIALE