Mejlgade 43C, 8000 Aarhus C
8.500.000 DKK
OM BOLIGEN
Historisk baghus i Mejlgade på 141 etagemeter (BBR: 89 m2), eller lad os præcisere: Dette er med garanti et af de mest vidunderlige hjem der har været udbudt til salg i Aarhus C’s latinerkvarter. I sagens natur elsket af kvarteret og naturligvis fredet for sin bygningsmæssige kvaliteter. Sådan er det med ikoner – dem vil vi gerne både hylde og bevare, og sådan gøre dem til lysende stjerner på himlen.
Hovedejendommen er oprindeligt et gammelt bageri, hvor nr. 43C er opført som bagermesterens bolig, de tilstødende bygninger har fungeret som forretning, produktion og korn- og mellager. Oprindeligt opført som et bindingsværkshus i 1827 og siden gennemgribende renoveret til den sjældent smagfulde bolig, der nu udbydes til salg.
Her får man både en krammer af Mejlgades optursenergi og et hjem beskyttet fra byens pulserende liv. Lige hér bag ved den store port er der både indgang til baghuset, og ad samme vej udgang til et af byens hyggeligste brostensbelagte gårdrum, som deles med ejerforeningens øvrige beboere. Og det er ikke en uvæsentlig medgift, for efter sigende skulle der være et ægte hjertevarmt fællesskab og en kærlighed på tværs af hjem, opgange og generationer.
For mange arkitekturbevidste entusiaster kendes Mejlgade for sin store koncentration af klassicistiske/empireprægede bygninger, opført hen over første halvdel af 1800-tallet. Ganske som denne ejendom. Og ikke sjældent medvirkede ejendommene til gadens hektiske handelsliv - sådan var det dengang og sådan er stadig i dag, om end tempoet i nyere tid nok er noget mere roligt. De gamle købmandsforretninger og torveudsalg er blevet skiftet ud med skønne restauranter, gallerier og hippe kaffebarer, hvor vinylpladerne snurrer om sig selv og duften af friskristet kaffe får smilene til af side fast hos de forbipasserende.
Dette er om noget en bolig ud over det sædvanlige. Sjælden af art, sjældent udbudt og helt og aldeles sjældent smagfuldt indrettet.
Tekst: Adam Schnack
| KONTANT | 8.500.000 DKK |
| EJERUDGIFT /MD | 5.061 DKK |
| BOLIGAREAL | 89 m2 |
| VÆRELSER | 3 |
| ENERGIMÆRKE | |
| EJENDOMSTYPE | EJERLEJLIGHED |
| BYGGEÅR/OMBYGGET | 1827 / 1982 |
ADAM SCHNACK
ANSVARLIG INDEHAVER, EJENDOMSMÆGLER MDE & CAND.MERC. (PHIL.), SYN & SKØN FOR DANMARKS DOMSTOLE