Martin Luther Kings Vej 3 , 1. mf., 2450 København SV
18.000.000 DKK
OM BOLIGEN
Drømmelejlighed på Martin Luther Kings Vej med vandudsigt og uden bopælspligt.
Hvis man er så dristig at oversætte Martin Luther Kings ikoniske ”I have a dream”-tale til noget med boligdrømme, så kunne drømmen da være at blive øbo i hjertet af vores hovedstad. Det er der da også noget ikonisk over – og de færreste forundt.
Men du har muligheden for at flytte ind i 136 flot komponerede og moderne indrettede kvadratmeter (BBR) på Kærholm, en af de 6 små øer, som tilsammen udgør Engholmene, og knyttes sammen af stil- og stemningsfulde promenader og kanaler. På første række til havneløbet, byder det lille ø-rige på ugeneret udsigt til vand fra alle opholdsrum, og fra altanen står Københavns historiske spir og tårne som stolte referencer til vores smukke hovedstad. Du er ved vandet, men midt i byen og tæt på alt.
Ejendommen er opført i 2017, og man kan tydeligt se hvilke overvejelser, der er gjort for ejendom og område. Her er ingen bopælspligt, men 136 kvadratmeter at boltre sig på plus 34 kvadratmeter altan, elevator til døren og privat parkeringsplads i kælderen.
Indretning: Entré til fordelingsgang til det store køkkenalrum med køkkenø og stue i ét. Herfra er der udgang til altanen, som følger bygningen rundt, og dermed er både øst-, syd- og vestvendt. Herudover er der indrettet to soveværelser. Det ene med eget badeværelse, det andet med udgang og adgang til badeværelse lige uden for døren. Begge badeværelser er smagfuldt indrettet med brus. En helt suveræn rumfordeling til det pladskrævende par eller mindre familie, der ønsker at bo eksklusivt, centralt og ikke mindst yderst smukt. Fra alle rum er der store vinduespartier, som tillader en overvældende gennemlysning af lejligheden og de fineste udsigter uden at der omvendt er noget indsyn.
Du er helt tæt på rekreative områder, hyggelige åndehuller, restauranter, caféer, nærindkøb eller shopping i Fisketorvets 60 butikker.
Metro kan nås på en god håndfuld minutter til fods, og endnu tættere på er de gule havnebusser, der kan bringe dig rundt i byen til vands, om så det blot er et enkelt stop til Amager Fælleds vilde, vidunderlige natur, eller en skøn tur gennem Københavns Havn, måske helt til Refshaleøen.
Kort sagt: En eventyrlig lejlighed ved vandet, tæt på alt og med hele byen indenfor rækkevidde.
| KONTANT | 18.000.000 DKK |
| EJERUDGIFT /MD | 6.319 DKK |
| BOLIGAREAL | 136 m2 |
| VÆRELSER | 3 |
| ENERGIMÆRKE | A2015 |
| EJENDOMSTYPE | EJERLEJLIGHED |
| BYGGEÅR/OMBYGGET | 2017 |