Marie Grubbes Vej 12B, 4792 Askeby
7.245.000 DKK
OM BOLIGEN
Her er hvilepulsen helt i bund og man lever i harmoni med historiens vingesus som en del af mere end 100 års fortælling på Marie Grubbes vej. Her får du alvorligt meget for pengene, og et sted hvor det er nemt at skabe minder for livet. Ejendommen blev opført under 1. verdenskrig som en del af Borgsted kaserne og var indkvartering for omkring 60 marinesoldater. I 1973 blev ejendommen solgt fra og omdannet til fritidsbolig. Boligen er siden blevet omhyggeligt ombygget og opdateret med respekt for den oprindelige stil, og viser sig nu flot frem som et elegant fritidshus på et historisk fundament med moderne komfort - en regulær drømmebolig for en familie med ønsker om at bo i billedskønne omgivelser med god plads til børn, besøg, begejstring og alverdens behov. Udsigten over Grønsund er pragtfuld.
Ejendommen består af det oprindelige, mandskabshus, et fritliggende anneks og flere udhuse – samlet på en stor 3.100 m2 grund, der strækker sig fra markerne bag ejendommen og helt ned til vandet. Her er badebro og en egen anløbsplads, som giver nem adgang til morgenbadning, fisketur eller en stund med kajakken på det idylliske sund mens solen trækker de sidste stråler med sig ned i horisonten. Idyllen er lige udenfor døren og alt, man kan begære, er indenfor rækkevidde: 10 minutter til Bogø By, 10 minutter til Hårbølle Havn, 20 minutter til Stege, 40 minutter til Møns Klint – og blot fem kvarter til København.
Boligen rummer i alt 260 m2 fordelt på to boligenheder. Hovedhuset på 200 m2 har fire soveværelser, to store stuer, køkken-alrum, bryggers og badeværelse. Annekset på 60 m2 er nybygget i 2012 i samme stil som oprindeligt, men udført topmoderne. Her er stort åbent rum med loft til kip og et ganske vidunderligt lys. Ved hovedhuset ligger stort udhus med værksted, bad og to toiletter. Her findes også et skur til opbevaring og en jordkælder. Der er flere terrasser med udsigt mod både syd, nordvest - og havet. Den store, frodige naturhave med bede, blomster, buske, bær og græsplæner, indbyder til lune sommeraftener i familiens skød eller venners selskab med grill og gode sager.
Kort sagt: En mageløst beliggende fritidsbolig for familien med store, smukke boligdrømme.
| KONTANT | 7.245.000 DKK |
| EJERUDGIFT /MD | 7.370 DKK |
| BOLIGAREAL | 260 m2 |
| GRUNDAREAL | 3114 m2 |
| VÆRELSER | 8 |
| ENERGIMÆRKE | |
| EJENDOMSTYPE | FRITIDSBOLIG |
| BYGGEÅR/OMBYGGET | 1900 |