fbpx

Mågevængevej 15, 3360 Liseleje

SOLGT

OM BOLIGEN

Jo, der findes stadig en genuin badeby. Og lige hér, midt mellem det naturskønne Hyllingebjerg, Liseleje Strand og Asserbo Overdrev ligger dette enestående fritidshus. Opført i 1943, løbende tilbygget, udviklet og moderniseret til et autentisk fristed og tildelt hjertevarme i godt 80 år. Småsprossede vinduer, skønne gennemlysninger, hyggelige opholdsrum, læsehjørner, plads til gæster, plads til familien og plads til livet. Plads til at være inde og plads til at være ude. Plads til at give hinanden plads på ganske få kvadratmeter. Den suveræne rumfordeling giver plads, og de velproportionerede tilbygninger og knopskydninger på det oprindelige sommerhus skaber rammerne om et ideelt fristed for en familie, eller det pladskrævende par. 

Huset er opført som et klassisk sommerhus med sort træbeklædning, hvide kittede vinduer og sammenhængende terrasseområder, bygget i Jatoba træ. Udendørsbruser, græsplæne og gammel beplantning, som både tjener det fine formål at skabe nuancer af skygge og sol på den 985m2 grund, og samtidig vidner de smukke træer om en historie på tværs af generationer.

Autensitet, ærlighed og Kærlighed er temaerne i denne fine fortælling, der begynder og ender med at handle om Livet.

Området er noget særligt – både for dem som kender Liseleje og for dem som aldrig har været her før. Stranden lige for enden af vejen tvinger blikket til at stille skarpt langt ude i horisonten. Stranden strækker sig så langt til begge sider, som øjet rækker, vandet er fantastisk at bade i og her er rum til alle i alle aldre.

Kvarteret er et skønt samsurium af fine fristishuse, placeret mellem gamle træer, små stille grusbelagte veje og Liseleje by som samlingspunkt med udendørsservering i stræderne, vaffelis fra Det Gule Ishus, Købmand Vad og en stemning, der inviterer til faktisk at kunne slappe af.

Indretning: Entré, hvorfra der er adgang til to hyggelige soveværelser og husets alrum, der fordeler opholdsstue og spisestue. Sideliggende veldisponeret køkken til entré, med udgang til stort sydvendt terrasseområde og badeværelse med brus. Fra terrassen er der adgang til bryggers, overdækket veranda og hyggeligt anneks, hvor der kan indrettes flere sovepladser.

En beliggenhed i særklasse. En ambiance i særklasse. Et fritidshus i særklasse!

NB: Ejendommen er en af de første udstykninger i området, der i området betegnes som ”de gamle grunde”. I folkemunde kendes disse grunde, som ”de huse der aldrig kommer til salg” – og det er da heller ikke langt fra virkeligheden. Dette hus har da også kun været solgt én gang siden 1943.

OPLYSNINGER OM BOLIGEN
KONTANT SOLGT
EJERUDGIFT /MD SOLGT
BOLIGAREAL 63 m2
VÆRELSER 3
ENERGIMÆRKE
EJENDOMSTYPE SUMMERHOUSE
BYGGEÅR/OMBYGGET 1943 / 1971