fbpx

Lindegårdsvej 16, 4780 Stege

9.000.000 DKK

OM BOLIGEN

I bogen om "Større Danske Gårde" er Lindegaarden omtalt. Og det er ikke uden grund, for det er i sandhed en historisk gård, som har været i familiens eje siden slutningen af 60'erne. Gården ligger placeret i den smukkeste natur - centralt på Møn - hvor man fra hovedhuset har direkte kig ud til vandet til Østersøen.

Den naturrige stemning oplever man allerede langs Lindegårdsvej inden man ankommer til gården. Indkørslen til gårdspladsen fortæller alt om stedets historie og udtryk, hvor man som det første bliver budt velkommen af skiltet "Lindegården" der dekorerer hovedhuset, der også byder på et væld af flotte detaljer i arkitekturen. Gårdspladsen er gårdens nerve, og man fornemmer straks den ro og idyl der sværmer om stedet, og som bidrager til den følelse det er, at leve i ét med naturen og dens fortræffeligheder.

Stuehuset byder indvendigt på en flot detaljerigdom, hvor man kan glædes over høje hvide paneler og stukloft. Det giver også flere muligheder for at kunne sætte sit eget præg - hvad enten det er indretningsmæssige ændringer eller andre forskønnelser, så er det blot fantasien der sætter grænser og skubber til mulighederne. Èn ting er sikkert; fra de fleste af rummene kan man se vandet, og for enden af grunden, er der direkte vej ned til egen strand, hvor man undervejs går langs markstykker og kan se, mærke og fornemme naturens susen.

Man bydes velkommen i en smuk entré. Stueplan indeholder kontor, stue en-suite med spisestue i direkte forlængelse samt køkken, badeværelse, bryggers, et disponibelt rum samt viktualierum. Trappeløbet op til 1. sal byder på repos og en fordelingsgang hvor man har 3 værelser med tilhørende badeværelse samt stort uudnyttet loftrum. Her er mulighederne også mange, men det man ikke kan tage fra den er, at der er en storslået udsigt fra alle værelser der fortæller hvilke naturrige omgivelser man bliver en del af. Endvidere er der kælder med god plads til opbevaring.

Herudover er der driftsbygninger i original stand. Bl.a. en ældre hestefold, vognport, garage, lade samt fyrrum med pillefyr. Mulighederne her er også mange, og det er i virkeligheden op til én selv, hvordan man ønsker at forme stedet.

KONTAKTPERSON

ADAM SCHNACK

ANSVARLIG INDEHAVER, EJENDOMSMÆGLER MDE & CAND.MERC. (PHIL.)


+45 2623 4223

ADAM@ADAMSCHNACK.DK

OPLYSNINGER OM BOLIGEN
KONTANT 9.000.000 DKK
EJERUDGIFT /MD 4.709 DKK
BOLIGAREAL 331 m2
VÆRELSER 8
ENERGIMÆRKE D
EJENDOMSTYPE LYSTEJENDOM
BYGGEÅR/OMBYGGET 1883 /
HENT SALGSMATERIALE