fbpx

Langåsen 4, 3660 Stenløse

18.500.000 DKK

OM BOLIGEN

Vrangebøgehus er en ekstraordinær ejendom beliggende som nabo til Ganløse Eged, tæt på badebroen i Buresø, golf på Mølleåens Golfbane, gåture ved Bastrup Sø, ridning, løb og spadsereture i de utallige naturskønne omgivelser.

Cirka 20.000 m² kuperet landskab, skabt af istiden og nu delvist kultiveret til rigt varierede haverum, delvist holdt i hævd til naturens fortryllende egenrådighed. Således består en stor mængde af enorme bøgetræer, heriblandt den sjældne vrange bøg, og en myriade af andre træer, planter, buske og løgplanter i et væk, yndefuldt besøgt af dådyr, fugle og sommerfugle i tusindvis.

Det er en urimelig opgave at finde en lige så smuk og naturrig privatejet grund kun 30 minutters kørsel fra centrum af København og i cykelafstand til hverdagens indkøb, skoler og sport-institutioner. 

Villaen på 345 m² (BBR) er oprindeligt opført i 1935, tegnet af den hæderkronede arkitekt Viggo Jacobsen, der for mange er kendt som manden, der har sat stregerne til det eksorbitante bygningsværk, som Niels Brock huserer i ved Forum i København. Siden 1992 har ejendommen været passet på af den nuværende ejer, der løbende har renoveret bygningerne med respekt for stedets oprindelige arkitektoniske streg. Bygningen er stolt og generøs på detaljer uden at fremhæve sig selv på en krukket og overgjort måde - men så absolut på samme tid elegant og markant. Store dele af skovområderne omkring huset er fredet og en del af Naturpark Mølleåen, der strækker sig mod øst til Farum Sø.

Husets planløsning tillader alverdens anvendelser, hvor der både er plads til den store familie med brug for adskillige soveværelser og til det pladskrævende par, der ønsker at indrette sig med store alrum, soveværelser til sig selv og gæster, hjemmekontor og hobbyrum. Fra husets stuer en suite i grundplan er der udgang til et smukt anlagt terrasseområde og hele 1. salen er indrettet med private værelser og stuerum. Enormt funktionelt og på samme tid meget nært og imødekommende med et utal af hyggelige kroge og skønne udsigtssteder i huset.

Ved indkørslen til ejendommen er der opført en garagebygning med plads til flere biler og en smuk vognport til husets nordvendte gårdsplads.

 

KONTAKTPERSON

ADAM SCHNACK

ANSVARLIG INDEHAVER, EJENDOMSMÆGLER MDE & CAND.MERC. (PHIL.)


+45 2623 4223

ADAM@ADAMSCHNACK.DK

OPLYSNINGER OM BOLIGEN
KONTANT 18.500.000 DKK
EJERUDGIFT /MD 5.965 DKK
BOLIGAREAL 345 m2
VÆRELSER 7
ENERGIMÆRKE C
EJENDOMSTYPE VILLA, 1 FAM.
BYGGEÅR/OMBYGGET 1935 /
HENT SALGSMATERIALE