Kong Georgsvej 21B , 2950 Vedbæk
24.500.000 DKK
OM BOLIGEN
Særlig smuk ejendom i Vedbæk, beliggende i fredet landskab, der endda er nabo til det tidligere Smidstrup Slot, hvis eventyrlige og historiemættet landskab i dag består af marker, eng og skov.
Når man passerer tunnellen fra Vedbæk, slynger vejen sig gennem et grønt landskab med gamle træer, store naturgrunde og karakterfulde ejendomme. Det markante hus er opført i 1918 og var oprindeligt en staldbygning og vognport tilknyttet den nærliggende ejendom Højmarken. I 1990’erne blev grunden udstykket fra naboen og bygningen renoveret til denne fantastiske familiebolig, som består i dag. En bolig i respekt for stedets oprindelse, med skønt lysindfald, kvalitetsmaterialer og den smukkeste udsigt fra de fleste rum.
Grunden på 10.442 m² er i sig selv en naturskøn fortælling om muligheder, potentiale og livsdrømme - kuperet, levende og med en næsten parkagtig karakter, som i dag omfavner urtehave, frugttræer, kærlighedslund og åbne arealer med plads til både fordybelse, leg og selvforsyning.
Fra ejendommens tidstypiske gårdsplads bliver du budt velkommen af et stemningsfyldt og charmerende vindfang med de smukkeste søjler. Fordelingsentré, hvorfra der er adgang til en stor spisestue, køkken og stue i forlængelse af hinanden. Fra stuen er der udgang til orangeriet, som fører videre ud til det store terrasseområde, hvor husets smukke haverum åbner sig. I den anden side af huset findes tre værelser, badeværelse og bryggers. På første sal er der flere disponible rum. Udendørs findes også en dejlig glasoverdækket terrasse, som elegant tilpasser sig husets arkitektoniske formsprog. Yderligere et stort skur og værksted.
De usædvanligt smukke rammer trænger med rimelighed til istandsættelse, men hvem drømmer ikke om at sætte sit eget præg på dette mageløse sted. Vi drømmer om, at finde en køber, der kan drømme sig ind i stedets magiske landskab.
| KONTANT | 24.500.000 DKK |
| EJERUDGIFT /MD | 9.037 DKK |
| BOLIGAREAL | 229 m2 |
| GRUNDAREAL | 10442 m2 |
| VÆRELSER | 6 |
| ENERGIMÆRKE | G |
| EJENDOMSTYPE | VILLA |
| BYGGEÅR/OMBYGGET | 1918 / 2002 |