fbpx

Hyllingebjergvej 56 , 3360 Liseleje

25.000.000 DKK

OM BOLIGEN

Enestående og sjælden mulighed for at erhverve en af nordkystens største og dejligste grunde med kompromisløs havudsigt. 

Går man en tur i vandkanten ved stranden i Liseleje, er der huse og grunde, man passerer, og huse, man stopper op for at beundre. Hyllingebjergvej 56 tilhører sidstnævnte. Sommerhuset er beliggenden på en bred grund på 3948m2 og er bygget i 1914 og vandt dengang en større arkitektpris for det smukke formsprog. Ejendommen har været i samme families eje de sidste 80 år, og det mærkes, at huset gennem næsten et århundrede har dannet rammen om 5. generationers sommerliv.

Huset er på 87 m2og er løbende blevet renoveret med stor omsorg for de oprindelige, elegante detaljer. Grunden er på 3948 m2 og den store baghave tilbyder gårdmiljø, hyggekroge, træer, planter og plæne. God plads til at samles og plads til barnlig begejstring med gynger og legehus. På terrassen mod havet er udsigten uhindret perfekt. Her er fuldt udsyn til bølger. Tager man en håndfuld skridt, møder man den rosebeklædte skråning med privat trappe direkte ned på skøn, børnevenlig sandstrand.

Siden etablering af bølgebryder i 2000 har der opbygget sig et klitlandskab foran trappefod og en stor sandstrand helt ud til stenene. Det gør dels at hus og grund er ekstremt godt beskyttet mod storm, da sand lægger til på trods af storme, og dels giver klitten privathed inde ved strandfoden, hvor det er ideelt at have en lille båd eller kajak liggende.

Trænger man til at mærke lidt puls, går man de 800 meter ind til byen. Liseleje sætter sig på sjælen, om så man daser på stranden, nyder det gode liv i sommerhuset eller besøger byens oplevelser for børn og voksne. Om sommeren mangedobles indbyggertallet og byen beriges af liv og leben fra gæster, der kommer rejsende fra nær og fjern. Byen har et flot udvalg af hyggelige caféer, restauranter, små specialbutikker, issteder og lokale design- og brugskunstbutikker.

Kort og godt: Tilbagelænet romantik og en sjælden idyllisk beliggenhed.

OPLYSNINGER OM BOLIGEN
KONTANT 25.000.000 DKK
EJERUDGIFT /MD 6.609 DKK
BOLIGAREAL 87 m2
GRUNDAREAL 3948 m2
VÆRELSER 5
ENERGIMÆRKE
EJENDOMSTYPE FRITIDSBOLIG
BYGGEÅR/OMBYGGET 1914
KONTAKTPERSON

LAURA LANGHOFF

EJENDOMSMÆGLER MDE


+45 5217 4223

LAURA@ADAMSCHNACK.DK