fbpx

Hestetangsvej 149, 3520 Farum

6.250.000 DKK

OM BOLIGEN

Sjældent udbudt naturgrund på 3.890m2 skønt beliggende med udsigt over Mølleådalen Til info: Der ligger allerede et godkendt projekt på grunden. Et smukt hus på 162m2, med 30m2 kælder i terræn, tagterrasse for optimalt udsyn samt carport på 20m2. Projektet kan sagtens formes hen imod ens egne ønsker, og dette gøres gennem konstruktiv dialog med Furesø Kommune, som er enormt positivt stemt overfor et bæredygtigt husprojekt. Visualiseringerne er vedlagt i præsentationsmaterialet for inspiration. I projektet er man i høj grad lykkes med at forene huset med den omkringliggende natur, ved at tegne det ind i den skrående grund i forskudte plan med høje vinduespartier der på autentisk vis inviterer naturen ind - hvad enten det er isfuglens færden eller dådyrenes aktive liv.

Muligheden for at realisere drømmen om at bygge sit eget hus i de mest naturskønne omgivelser i Farum fås vel næppe bedre end her. Grunden skråner oppe fra Hestetangsvej, og udfolder sig eventyrligt ned langs morænelandskabet blandt træer, åløb og søer. Engarealet gør dette område til noget helt særligt, for det er her dyrelivets fauna florerer i smuk stil. Af den årsag er det næppe en underdrivelse at benævne området som et af de smukkeste naturområder vores land har at byde på, og dette er derfor en helt særlig mulighed for at skabe et liv i symbiose med dådyr, fuglekvidder og alle de ypperlige kvaliteter naturlivet giver én dag ud og dag ind.

Det må forventes, at frednævningsnævnet skal godkende projektet, således det passer ind i området og overholder gældende servitut om fredning. Et enormt vigtigt punkt, for netop at kunne bevare områdets identitet, stemning og karakteristika, hvilket også kan ses og fornemmes ved de omkringliggende huse.

Udsnit fra temaartikel:

Gedevaserne - der er en sammentrækning af ordene "gedde" og "vase" - spiller en stor rolle i landskabet i Farums natur og området byder på vildt natur der nøjsomt passes på af en driftig og engageret lokalbefolkning i samspil med kommunen og adskillige interesseorganisationer. Området er selvfølgelig naturfredet, hvorfor enhver ændring nøje afregnes, så områdets ånd, historie og karakter beskyttes. Naturen kan velsagtens defineres som et morænelandskab, og langs de bakkede former findes der huse opført i forskellige tider. Det er primært landejendomme området består af. Ingen af dem er i drift, og bruges derfor som hesteejendomme eller hobbylandbrug. Alle de velbevarede matrikler er med til at understrege en landidyl der karakteriserer Gedevaserne og den omkringliggende åbne natur på allerfineste vis, og grunden på Hestetangsvej er dermed en særlig mulighed for at blive en del af det.

Læs artiklen her: https://adamschnack.dk/nyheder/det-abne-landskab-i-farum-gedevaserne/

KONTAKTPERSON

NICOLAI HARTMANN

EJENDOMSMÆGLER MDE


+45 2825 4523

NICOLAI@ADAMSCHNACK.DK

OPLYSNINGER OM BOLIGEN
KONTANT 6.250.000 DKK
EJERUDGIFT /MD 1.212 DKK
BOLIGAREAL 0 m2
VÆRELSER 0
ENERGIMÆRKE
EJENDOMSTYPE HELÅRSGRUND
BYGGEÅR/OMBYGGET /
HENT SALGSMATERIALE