



















Helga Pedersens Gade 79, 21.3., 8000 Aarhus C
8.900.000 DKK
OM BOLIGEN
Hypermoderne udsigtslejlighed uden bopælspligt på 135 m² (BBR) med to altaner og mulighed for tilkøb af privat parkeringsplads. Kun 5 procent af lejlighederne i Lighthouse er uden bopælspligt, derfor er lejligheden her en sjældent udbudt mulighed.
Lighthouse er et symbol på den rivende udvikling, Aarhus er i – og et bud på et nyt arkitekturhistorisk formsprog.
På spidsen af Aarhus Ø, ved kanten af byens nye boligkvarter, lige ved indsejlingen til byens industrihavn, er det lykkedes at sætte helt nye standarder for nybyggeri i Danmark.
Danmarks højeste bygning for nu – nok ikke for altid, men længe nok til at bestå evigt som et ikonisk bygningsværk for den brydningstid, Aarhus befinder sig i.
Ejendommen er kompromisløst opført med fokus på at være en generøs vært for byens ambitioner om at være på forkant. En manifestation af, at tanker omsættes til handling – at drømme udleves i Aarhus. For sådan er det her: Drømmene lever i handlingerne. Derfor smiler Aarhus – og derfor lyser Lighthouse som en stjerne på himlen.
Bygningen rejser sig mere end 40 etager over jorden, og denne lejlighed er placeret på 21. etage. Bygningen danner rammen om næsten 400 lejligheder fordelt på tre bygninger rundt om et atrium, som skaber et skønt gårdanlæg. I stueetagen er der fællesrum, saunafaciliteter, badehus med udgang til badeplatform, badebro og depotfaciliteter. I ejendommens underetage er der privat parkeringskælder.
Lejligheden har et elegant og eksklusivt udtryk. De 135 veludnyttede kvadratmeter fordeler sig på entre i sammenhæng med et stort alrum med funktionelt indrettet køkken, spiseplads og opholdsstue i ét. Dertil kommer to soveværelser og to smagfuldt indrettede badeværelser med brus. Det største badeværelse er tilknyttet lejlighedens ene soveværelse. Hertil er der i alt 25 m² altan, der fordeler sig på 20 og 5 m². Der er to udgange til den største altan.
Dette er en bolig, der i særklasse kommunikerer den nye bygningskulturs sprog – klart, enkelt og så langt øjet rækker.
KONTANT | 8.900.000 DKK |
EJERUDGIFT /MD | 5.523 DKK |
BOLIGAREAL | 135 m2 |
VÆRELSER | 4 |
ENERGIMÆRKE | A2010 |
EJENDOMSTYPE | EJERLEJLIGHED |
BYGGEÅR/OMBYGGET | 2022 |
ADAM SCHNACK
ANSVARLIG INDEHAVER, EJENDOMSMÆGLER MDE & CAND.MERC. (PHIL.), SYN & SKØN FOR DANMARKS DOMSTOLE