Hejrevænget 7, 3300 Frederiksværk
5.600.000 DKK
OM BOLIGEN
Fritidshus uden kompromis på usædvanlig stille og privat grund
Lige her, midt mellem det naturskønne Tisvilde Hegn og idylliske Arresø, ligger dette perfektionistiske fritidshus. Oprindeligt opført i 1970, men løbende tilbygget, udviklet og totalrenoveret både indvendigt og udvendigt til et kvalitetsbevidst fristed. Her kan man mærke sjælen fra det originale sted, men opleve et topmoderne hus, der kan benyttes året rundt.
Huset er opført som et klassisk sommerhus med sort træbeklædning, hvide vinduer og stort sammenhængende terrasseområde, bygget hele vejen rundt om huset og udhuset, hvilket binder det hele sammen. Huset er ambitiøst renoveret indvendigt i 2021 med Dinesen-gulve, Handcrafted Interior både i køkken og samtlige skabsløsninger i værelser og badeværelse m. gulvvarme, samt meget mere.
Det hjørneformede hovedrum i huset er suverænt. Her er der rummelighed, lys og mulighed for samvær på flere forskellige måder. Køkkenet giver mulighed for at lave mad sammen, spiseområdet lægger op til fantastiske aftener, og sofaområdet giver mulighed for ren afslapning. Alt, man kunne ønske sig i et fritidshus, findes i ét rum. Herudover består huset af to værelser i hver sin ende, samt en god entré og et indbydende badeværelse. Derudover er der et isoleret udhus med disponibelt rum med vindue samt et praktisk rum hvor vaskemaskine, tørretumbler, ekstra kølefryseskab m.m.
Fra det formidable hovedrum er der flere direkte udgange til det store sydvest vendte terrasseområde, hvor sælger har skabt forskellige hyggehjørner, heriblandt det herlige spiseområde med udendørs pejs. Græsplæne, kæmpe rhododendronbuske og gammel beplantning skaber et fantastisk uderum på den 2026 m2 store grund, og samtidig vidner de smukke træer om en historie på tværs af generationer.
Hvis man vil bade er det også værd at nævne at den nærmeste strand er 15 minutter væk. Herudover er der igennem grundejerforeningen mulighed for bådplads.
Dette sted er intet mindre end imponerende, smukt, kvalitetsbevidst, praktisk og ikke mindst utrolig behageligt.
KONTANT | 5.600.000 DKK |
EJERUDGIFT /MD | 2.751 DKK |
BOLIGAREAL | 85 m2 |
VÆRELSER | 3 |
ENERGIMÆRKE | |
EJENDOMSTYPE | FRITIDSHUS |
BYGGEÅR/OMBYGGET | 1970 |