fbpx

Grønnegade 41B, 4., 1107 København K

SOLGT

OM BOLIGEN

Modernistisk indrettet penthouselejlighed på 152 etagemeter (BBR: 128 m2) stille beliggende i historisk baghus. I hjertet af et pulserende centrum, I hjertet af det historiske København og i hjertet at alle byens vidunderlige tilbud, som danner rammerne for et moderne levende liv. Alt det bedste er bevaret fra ejendommens opførelse i 1861 – og alt det bedste fra moderne tid er nænsomt flettet ind mellem fritliggende bjælker, et væld af tagvinduer, gamle brosten, det smukkeste trappeløb og en betagende udsigt hen over gamle smukke tegltage, spir og tårne. Lejligheden er beliggende øverst i baghuset til Grønnegade 41 – omkranset af bevaringsværdige ejendomme, der hver især skaber det smukkeste scenetæppe rundt om bygningen. For at understrege stedets særlige karakter er det oprindelige fine brostensbelagte gårdrum bevaret, hvor der i dag er pyntet op med blomsterkrukker, plads til cykler og en pause fra dagens travlhed. Indretning: Entré med trappeløb til lejlighedens grundplan, der er indrettet med stort åbent alrum, som fordeler smagfuldt indrettet køkken, spisestue og opholdsstue i ét. To skønne soveværelser – det ene med hems, der kan indrettes med en soveplads. Fra alrummet er der yderligere adgang til smagfuldt indrettet badeværelse med brus og en trappe til lejlighedens 2. plan (som ikke er godkendt til beboelse). Hemsen fungerer i dag som soveværelse med skabsvæg, en fint komponeret glasvæg til lejlighedens åbne rumligheder og udsigt over København. Overalt i boligen er der tænkt gode detaljer for at sikre de bedste gennemlysninger og det er i den grad lykkedes at skabe en lejlighed, som meget elegant forener et moderne formsprog i de smukke historiske rammer. Et suverænt hjem for det pladskrævende par eller mindre familie med ét eller to børn, som ønsker at bo i et stille privat hjørne, midt i det pulserende København.

OPLYSNINGER OM BOLIGEN
KONTANT SOLGT
EJERUDGIFT /MD SOLGT
BOLIGAREAL 128 m2
VÆRELSER 5
ENERGIMÆRKE
EJENDOMSTYPE APARTMENT
BYGGEÅR/OMBYGGET 1861 / 1976