fbpx
Play Pause

Gammel Strandvej 199C, 3060 Espergærde

49.000.000 DKK

OM BOLIGEN

Eksorbitant luksus i 1. række til Øresund med saunahus i vandkanten og privat badebro. Et moderne mesterværk af en strandvilla på mere end 500 etagemeter (BBR: 377 m2) højt beliggende på kuperet grund, som i sine elegante terrasser skåret ind i kysten løfter villaen op på øverste hylde. Ganske bogstaveligt, og herfra er der den smukkest tænkelige udsigt udover sin egen grund, der går i ét med vandkanten. 

Ejendommen er opført i 2018 af en yderst ambitiøs bygherre, rådført af særdeles dygtige fagfolk og udført med en kompromisløs generøsitet. Sådan er det. Og derfor er det blevet ægte eksorbitant. Intet er forlorent her. Og intet er ligegyldigt gjort. Hvert et rum og hver en kontakt mellem inde- og uderum er nøje afstemt for at sikre det bedst mulig lysindfald, de smukkeste udsyn og de mest attraktive opholdsrum – for både krop og sind. 

Den omkringliggende have er anlagt for bedst mulig udnyttelse af de mere end 2.000 m2 store grund – og det er lykkedes. De forskudte niveauer bygger et havemiljø op på tværs af uderum, terrasseområder og opholdssteder, der hver især komplimenterer hinanden, så man både kan være privat og sammen om store selskaber. 

I tillæg til huset er der dobbelt garage med elektronisk port og lukket af ud mod den stille beliggende gammel Strandvej. 

Dette er en villa ud over det sædvanlige og tiden er nu inde til at stedet skal fyldes med kærlighed fra en ny familie, som vil elske det og passe på det og bruge det lige så hjerteligt som nuværende ejer. For det er så absolut et sted, som elsker at blive elsket – og derfor gør det sig så elskværdigt til.

OPLYSNINGER OM BOLIGEN
KONTANT 49.000.000 DKK
EJERUDGIFT /MD 31.656 DKK
BOLIGAREAL 377 m2
GRUNDAREAL 2110 m2
VÆRELSER 7
ENERGIMÆRKE B
EJENDOMSTYPE VILLA
BYGGEÅR/OMBYGGET 2018
KONTAKTPERSON

JONATHAN VALENTIN

EJENDOMSMÆGLER MDE


+45 2825 4523

JONATHAN@ADAMSCHNACK.DK