fbpx

Gammel Kongevej 78, 3.tv., 1850 Frederiksberg C

SOLGT

OM BOLIGEN

Suverænt beliggende penthouselejlighed på 107 m2 (BBR) med altan og adgang til kæmpe grønt gårdanlæg – for enden af Gammel Kongevej på Frederiksberg C., lige ved Værnedamsvej og i gåafstand fra Sankt Jørgens Sø. Ejendommen er opført i 1863 og består med så mange fine detaljer, at øjnene kan blive ved med at gå på opdagelse. Lidt tilbagetrukket fra vejen i en lille lomme mellem det attraktive nærmiljø med skønne restauranter, delikatessebutikker og designerforretning til den ene side, og ét af Frederiksbergs absolut mest attraktive gårdmiljøer til den anden side. En eventyrspark for børn og voksne, som ikke har glemt det umiddelbart vidunderlige i at gå på opdagelse - og et fantastisk opholdssted for alle i alle aldre. Haverum på haverum strækker gården sig godt 200 meter ind i hjertet af Frederiksberg C.!

Lejligheden er nyligt gennemgribende istandsat af den nuværende ejer, og det er lykkedes at skabe de skønneste rammer for en hjertelig og solbeskinnet lejlighed. Alt er skabt med en fin fornemmelse for det naturlige, hvor nærhed og intimitet har været ledestjernen for ombygningen. Intet er forceret, intet prøver at være noget som det ikke er og intet synes mere naturligt end at sætte sig, hvor som helst i lejligheden, og nyde de skønneste udsyn, lyset og roen hér oppe under taget.

Indretning: Entré til fordelingsgang, hvorfra der er adgang til to hyggelige børneværelser, og lejlighedens store alrum, der fordeler opholdsstue, spisestue og særdeles smagfuldt køkken i ét, hvorfra der er altan orienteret mod det store grønne gårdanlæg. Fra køkkenet er der udsigt så langt øjet rækker ud over gårdhaverne, og fra stueområdet er der adgang til lejlighedens store soveværelse, i dag indrettet med skabsvæg. Desuden nyere luksuriøst indrettet badeværelse med brus.

En sjældent charmerende lejlighed med suveræn beliggenhed på Frederiksberg – ideel til det pladskrævende par eller mindre familie, som leder efter et hjem i særklasse.

OPLYSNINGER OM BOLIGEN
KONTANT SOLGT
EJERUDGIFT /MD SOLGT
BOLIGAREAL 107 m2
VÆRELSER 4
ENERGIMÆRKE D
EJENDOMSTYPE APARTMENT
BYGGEÅR/OMBYGGET 1863