fbpx

Enghavevej 25, 4.tv., 1674 København V

SOLGT

OM BOLIGEN

Veldisponeret og delevenlig lejlighed på 83 m2 (BBR) i grænsefeltet mellem Vesterbro og Frederiksberg C.

I gåafstand til Enghave Plads, Istedgade, Værnedamsvej, Enghave Parken, Frederiksberg Have og et væld af andre naturskønne områder. Lokalområdets store udvalg af charmerende caféer, restauranter, specialforretninger og de mange byrum gør dette kvarter til noget helt særligt. Det er som om at der hér er en særlig forbindelse mellem fortidens København, hvor broerne var arbejderkvarterer, og centrum var forbehold det bedre borgerskab – og så København som moderne metropol, der lyser op i stjernehimlen som én af Europas hippeste storbyer. Enghave-kvarteret er ikonisk for Københavns transformation til moderne storby, og spottet hér fortæller historier om alle de åbenlyse årsager til at elske Vesterbro.

Ejendommen er opført i 1895 og står i dag som en stolt reference til tidens klassicistiske arkitektur. Et formsprog, som elegant udfoldes i lejlighedens raffinerede plankegulve, fyldningsdøre og stuklofter.

Indretning: Entré til fordelingsgang som giver adgang til lejlighedens to skønne stuer én suite – alternativt én stue og ét soveværelse. Fra den største stue er der adgang til yderligere et soveværelse. Funktionelt indrettet køkken mod gårdsiden. Herudover stilrent badeværelse med brus.

En skøn lejlighed som synes ideel at benytte som delelejlighed eller for et par, måske med ét barn, som ønsker at bo centralt i forhold til Vesterbro og Frederiksbergs attraktive tilbud.

OPLYSNINGER OM BOLIGEN
KONTANT SOLGT
EJERUDGIFT /MD SOLGT
BOLIGAREAL 83 m2
VÆRELSER 3
ENERGIMÆRKE E
EJENDOMSTYPE APARTMENT
BYGGEÅR/OMBYGGET 1895